San Francisco 49’ers træner Kyle Shanahan har offentliggjort at denne uges udekamp mod Chicago Bears bliver med Jimmy Garoppolo under center. Herved får quarterbacken, der blev erhvervet fra New England Patriots for få uger siden, sin første start som 49’ers quarterback.

Den 26 årige quarterback får chancen for at overbevise 49’ers organisationen om hvorfor de skal lægge alle deres æg i hans kurv – holdet har kun kontrakt med “Jimmy G” sæsonen ud, og selvom et franchise tag er det mest sandsynlige, kan Garoppolo spille sig til en guldrandet kontrakt hvis han præsterer i de næste kampe. Hans første start bliver mod en overkommelig modstander i form af Chicago Bears, et hold der har store offensive problemer samt en middelmådig defensiv. Lykkedes det Garoppolo at hive sejren hjem for San Francisco vil han hurtigt blive en populær herre hos et hold der indtil nu kun har formået at hive sølle en sejr hjem. Garoppolos start betyder at holdets normale starter C.J. Beathard må se til fra sidelinjen når angrebet går på banen.


Garoppolo fik sine første minutter i San Francisco uniformen i slutningen af nederlaget til Seattle Seahawks, da C.J. Beathard udgik med en knæskade. Han nåede blot 2 kast, men completede begge to, den ene til Louis Murphy for et 10 yard touchdown.
 

Den tidligere Patriots 2.quarterback blev eftertragtet hos mange NFL hold efter nogle rigtig gode kampe han startede i starten af 2016-sæsonen hvor Tom Brady var suspenderet grundet Deflategate. Derudover har han i flere omgange set skap ud i preseason kampe.


 
 

1 KOMMENTAR

  1. Hvis Garoppolo er “The real deal”, som rygter fra Patriots land fortæller, så er der forhåbentlig 10-12 gode år til 49’ers i vente. Ville personligt elske at se dem med hvor det er sjovt igen.

Comments are closed.