Der er kun en rookie, der ikke har underskrevet sin kontrakt, og det er den tredje spiller valgt i hele draften. Joey Bosa og San Diego Chargers har ikke kunne finde fælles fodslag om en aftale, og de to parter er angiveligt langt fra hinanden.

Chargers valgte Joey Bosa med det tredje valg i hele draften, men spilleren har ikke sat sin fod i klubben efter sommerferien. Han er stadig ikke blevet enig med Chargers om en kontrakt, og har derfor valgt at blive væk.

Det falder ikke i god jord hos Chargers, og de har netop offentligt en pressemeddelse, hvor de åbent kommer med en hård kritik af Bosa. De går i indgående detaljer omkring forhandlingerne, og udtaler at Bosa nu ikke længere kan forventes at bidrage i hele sæsonen, hvilket vil have indflydelse på deres fremtidige kontrakttilbud. Udmeldingen er et virkeligt aggressivt træk, og sagaen er hurtigt blevet til denne pre-seasons største historie.

Det er højst usædvanligt, at et hold på den måde går ud offentligt og kritiserer spilleren og hans repræsentation på den måde. Efter den seneste overenskomst trådte i kraft, er de overordnede rammer omkring alle rookiekontrakter mere eller mindre lagt fast, og det er kun forskellige mindre detaljer, hvor parterne forhandler og rykker rundt på pengene.

Det har hurtigt udviklet sig til et ekstremt grimt forløb, og man må håbe, at parterne snart tager sig sammen og bliver enige om en aftale. Hvis Bosa helt nægter at underskrive en aftale i løbet af året, vil han træde ind i næste års draft i stedet