Der er en uge til sæsonstart, og det er blevet tid til, at Gul Kluds skribenter lægger hovedet på blokken og kommer med nogle forudsigelser. De næste syv dage vil de svare på et spørgsmål, og her får du en liste med trænere, som skribenter tror, får sparket.

Vi har ventet i månedsvis på, at NFL-sæsonen starter. Nu er der kun en uge tilbage, og derfor er det også tid til at ramme håbløst ved siden af med sine årlige forudsigelser. Gul Kluds skribenter er ikke bange for at lægge hovedet på blokken, så det vil de gøre den næste uge.

Syv dage i træk vil skribenterne svare på et spørgsmål vedrørende den kommende sæson, og nogle af de svar bliver så udvalgt og videregivet her. I er velkommen til at skrive, hvem i er enige med, og hvad i ville have svaret.

Dag 1: Hvem bliver årets overraskelse?
Dag 2: Hvem bliver årets skuffelse?
Dag 3: Hvilke trænere får sparket?

Dagens spørgsmål: Hvilke fem trænere tror i mest på bliver fyret?

Hue Jackson – Teis Joranger, Dennis Cordsen, Mathias Sørensen, Victor Risager, Nicholas Jørgensen, Nichlas Morhsen, Tim Andersen, Anders Kaltoft, Nikolaj Sattrup, Lasse Meineche, Mikkel Nielsen, Søren Andersen, Jens Frederiksen og Joen Lund.
Næsten alle har nævnt Hue Jackson blandt deres fem navne. Blandt begrundelserne var hans elendige beslutninger under kampene, og at John Dorsey fra næste sæson af vil have lov til at vælge sin egen head coach. I virkeligheden siger hans 1-31 record de sidste to år alt, og mange skribenter kalder det et mirakel, hvis han skulle overleve.

Dirk Koetter – Dennis Cordsen, Mathias Sørensen, Alexander Paaske, Teis Joranger, Victor Risager, Nicholas Jørgensen, Nichlas Mohrsen, Jacob Graversen, Tim Andersen, Nikolaj Sattrup, Anders Kaltoft, Lasse Meineche, Mikkel Nielsen, Jens Frederiksen, Søren Andersen, 
Igen et væld af skribenter, som peger på Tampa Bays Dirk Koetter. Potentialet har været der længe, men er ikke blevet indfriet. Jameis Winstons udvikling har heller ikke været positiv, hvilket ellers var begrundelsen for ansættelsen af Koetter. Det kan blive en lang sæson i Tampa, og det holder Koetter ikke til.

Adam Gase – Dennis Cordsen, Mathias Sørensen, Alexander Paaske, Victor Risager, Jacob Graversen, Anders Kaltoft, Nikolaj Sattrup, Lasse Meineche, Mikkel Nielsen, Jens Frederiksen og Joen Lund
Et tredje populært navn er Adam Gase. Der er ikke den store tro på, at Dolphins får en stor sæson, og flere skribenter påpeger de mange nævneværdige afgange. En skribent frygter, at Gase er ved at lave samme fejl som Chip Kelly, der tradede mange stjerner væk og fjernede rygraden på holdet.

Jason Garett – Teis Joranger, Mathias Sørensen, Alexander Paaske, Nicholas Jørgensen, Nichlas Mohrsen, Jacob Graversen, Mikkel Nielsen og Søren Andersen
En del skribenter tror også, at Jason Garrett er fortid på holdet efter et lille årti. Kun to slutspil siden hans ankomst i 2010 vidner om udpræget middelmådighed i for mange sæsoner. Flere skribenter savner at se, at Garrett kan løfte holdet i modgang og ikke bare ride på lidt medgang, når den opstår. De manglende evner kombineret med altid store forventninger bliver for meget for Jerry Jones i 2018.

Vance Joseph – Mathias Sørensen, Nicholas Jørgensen, Jacob Graversen, Anders Kaltoft, Nikolaj Sattrup, Lasse Meineche, Mikkel Nielsen og Joen Lund
Flere skribenter påpeger de stadig høje forventninger i Denver som et problem for Joseph. Hans første sæson som træner var rystende usikker, og det blev blandt andet til en stime på otte nederlag i træk. De usikkerheder hos Joseph tror skribenter ikke, at Case Keenum kan overvinde, og de forventer en lunken sæson fra quarterback, hvilket ikke er nok for Joseph.

Todd Bowles – Alexander Paaske, Nicholas Jørgensen, Tim Andersen, Lasse Meineche og Søren Andersen
Det er nu Todd Bowles’ fjerde sæson, og genopbygningen har bare taget lidt for længe. Forsvaret er stadig ikke ret stærkt, og angrebet nok heller ikke med en rookie-quarterback. En skribent påpeger, at holdet efter sæsonen formentlig vil ønske sig en offensivt fokuseret head coach, som kan udvikle Darnold.

Bill O’Brien – Teis Joranger, Victor Risager, Nichlas Mohrsen og Tim Andersen
Holdet har potentiale, men også store mangler. Specielt den offensive linje vil være den altafgørende hæmsko for holdet. Endnu en lunken sæson vil være for meget for O’Brien, der stadig ikke har bevist, at han kan føre holdet videre end ni sejre. De fik derudover en ny general manager sidste år, og han vil måske have sin egen mand i spidsen for holdet.

Marvin Lewis – Jacob Graversen, Søren Andersen, Jens Frederiksen og Joen Lund
Flere har forventet en fyring i et par år, men Lewis sidder stadig i Bengals’ cheftrænerstol. En ny middelmådig sæson vil dog være for meget for Lewis, som de sidste par år ikke har fået nok ud af et angreb med stjernen A.J. Green.

Jay Gruden – Tim Andersen, Nikolaj Sattrup og Joen Lund
På fire sæsoner har Gruden kun ført Redskins til slutspillet en gang, og holdet har aldrig vundet over ni kampe under hans ledelse. En forventning om et misset slutspil betyder farvel til Jay Gruden i de tre skribenters bog. Der er brug for et nyt frisk pust på et hold, som har vadet i kedelig middelmådighed.

Ron Rivera – Teis Joranger og Alexander Paaske
Panthers har aldrig haft to sæsoner i træk med flere sejre end nederlag. Den ustabilitet har også været gældende i Ron Riveras periode. Siden Super Bowl-sæsonen er holdet også blevet dårligere på kritiske områder som secondary og ikke mindst den offensive linje. Specielt sidstnævnte har givet Newton problemer og med en ny ejer, ville det være oplagt med en ændring i kursen, hvis endnu en ringe sæson følger en god sæson.

Pete Carroll – Anders Kaltoft og Jens Frederiksen
Det bliver ikke nødvendigvis en fyring, men talentmassen på holdet er faldet drastisk, og det kan blive en ukarakteristisk dårlig sæson for Seahawks. Carroll har formentlig gjort sig fortjent til en rimelig lang snor, men måske bliver parterne enige om at starte på en frisk

John Harbaugh – Victor Risager
Victors forklaring: Den mest overraskende på min liste er nok John Harbaugh, men efter tre sæsoner uden slutspilsbold – jeg tror, det bliver fire i 2018 – skal holdet måske i en ny retning, og jeg kunne sagtens se en ny træner hos Ravens i 2019.

Bill Belichick – Nichlas Mohrsen
Det bliver nok ikke en fyring, men efter endnu en lang sæson, der kunne ende i endnu en Super Bow, siger Nichlas: “Han tager sit gode tøj og går”. Høtyvene og faklerne kan i finde frem og rette mod Nichlas’ twitter profil. Sæt igang!