Ny by, unge stjerner og førstevalget i draften, er det nok til at sende Rams ud af middelmådighedens kløer?

Palmetræer, Hollywood, sandstrande så langt øjet rækker og nu et professionelt football-hold for første gang siden sæsonen i 1994. Det bliver realiteten i Los Angeles i den kommende sæson, hvor “byens hold” vender tilbage, endda med en Californisk quarterback på holdet. Denne quarterback er naturligvis førstevalget fra årets draft, Jared Goff, og hvor meget spilletid han kommer til at få, er et af de interessante spørgsmål, der stilles før en sæsonstart, hvor cheftræner Jeff Fisher har proklameret, at holdet ikke går 7-9. 

Skræmmende middelmådighed på resultattavlen har været temaet under Fisher, som kom til i 2012, men med to af de mest spændende unge spillere på begge sider af bolden (Running back, Todd Gurley og Defensive Tackle, Aaron Donald) er det ikke kun solen og blitzen fra kameraerne på Hollywoods røde løbere, der funkler i det sydlige Californien.

Todd Gurley og alle de andre

For første gang i en årrække kommer Rams ind til sæsonen med en klar profil og plan på angrebet. Todd Gurley blev valgt med draftens 10. valg sidste år, og da han først blev sin grimme skade kvit, beviste den unge running back, at han bestemt var det valg værd. Med en skræmmende kombination af power, viljestyrke og nok hurtighed til at brænde et forsvar, var det lige præcis det han gjorde. Efter en kort, hurtig glemt debut i spilleuge tre gik Gurley amok, og destruerede forsvar i sine næste fire kampe, hvor det blev til vanvittige 566 løbeyards (141,5 pr. kamp). Det er en spiller, der kan, og vil blive bygget et helt angreb omkring hos Rams.

Sandheden er, at Rams ikke har meget andet at glæde sig over angrebsmæssigt. Gurley havde en flot rookiesæson, der kulminerede med prisen som årets offensive rookie, men efter de førnævnte fire kampe, var det som om, at modstanderne fandt ud af, at holdets quarterback enten hed Nick Foles eller Case Keenum. Det betød, at fokus udelukkende var at stoppe Gurley. Den unge running back virker for god til at kunnes stoppes helt, men det er stadig problematisk, at der ikke lader til at være en plan B, angrebet starter og stopper mere eller mindre ved Todd Gurley.

Den startende quarterback hedder i skrivende stund Case Keenum, og ikke Jared Goff, der indtil videre ikke har imponeret tilstrækkeligt, hverken under training camp eller i træningskampene. Keenum spillede faktisk habilt for Rams i de fem kampe han spillede fra start sidste år, men holdet har brug for mere end habilt, hvis de skal gøre sig håb om slutspillet.

Uanset, hvem der kommer til at spille quarterback for Los Angeles, så kommer han til at have et stort problem. Rams har noget nær den værste receiver-gruppe i hele ligaen, det er vel kun divisionsrivalerne 49ers, der huserer lidt længere oppe ad kysten, som kan konkurrere om den elendighed. De to største profiler hedder Kenny Britt og Tavon Austin, og i kastespillet bør det ikke skræmme noget hold. Britt har fin størrelse, men det er vel også det mest positive, der er at sige om ham. Den tidligere Titans-spiller havde sidste sæson flere drops (fem) end han havde touchdowns (tre). Tavon Austin er et ganske godt offensivt våben, men han har aldrig imponeret som ren receiver. Den eksplosive spillers største styrke har faktisk været gennem løbespillet og trickspil, hvor han sidste år blev brugt med fin succes.

Rams har fået noget nyt blod ind til de kritiske positioner gennem draften, hvor tight end Tyler Higbee og receiver Pharoh Cooper er hentet til. Her har jeg mest fidus til Higbee, der er en fremragende og kæmpestor atlet, der hurtigt burde kunne få spilletid, da kun Lance Kendricks er konkurrent til spilletid på tight end pladsen. Rams lå sidste sæson næstsidst i NFL når det kom til kast af 25 yards eller derover, de store spil kom ikke gennem luften, og gør det nok heller ikke den kommende sæson.

En anden gruppe der ligger lavt når det kommer til NFL-kvalitet, er den offensive linje. Rams ser ud til at beholde Greg Robinson som starter på trods af, at spilleren, som blev valgt som nummer to i 2014 draften. Robinson har været direkte forfærdelig i sine to første sæsoner, og jeg tvivler på, at han begynder at vise fremskridt i den kommende sæson. Det samme kan siges om den 28-årige center Tim Barnes, der bare ikke virker god nok til NFL. Holdet ramte dog plet ved at vælge højre tackle Rob Havenstein i sidste år draft, men en kun gennemsnitlig starter på den offensive linje er kritisk, både for Keenum, men bestemt også for Gurley.

Den spektakulære styrmand Aaron Donald

Hvor der ikke lader til at være meget at glæde sig over offensivt i forhold til næste sæson, er det anderledes på den anden side af bolden. Præcis som angrebet har en skræmmende god ung spiller, så har forsvaret det også i defensive tackle Aaron Donald, der ødelagde offensive linjers eftermiddage uge efter uge. Donald er et monster på indersiden af en fremragende defensive linje, og sjældent har en cliché været mere præcis  end når den blot 25 årige spiller skar gennem modstandernes angreb som en varm kniv gennem smør. Donald er dygtig til at stoppe løbet, men er et mareridt i kastespillet, hvor han jager quarterbacks som Jason Voorhees jagter teenagere – den eneste forskel er, at Donald jagter sine ofre ved højlys dag. Det har resulteret i hele 20 sacks på blot to sæsoner, en historisk god statistik for en defensiv tackle.

Donald flankeres af spillere som defensive tackle Michael Brockers og de to defensive ends, Williams Hayes og Robert Quinn, der ligeledes hører til ligaens bedste spillere på deres respektive positioner. Hayes spillede sidste sæson fremragende mod løbet, og kombineret med veteranens fine kvaliteter når det kommer til at presse quarterbacken, giver det holdets defensive koordinator Greg Williams masser af muligheder.

Mulighederne stiger når Robert Quinns brilliante pass rush egenskaber tilføjes til Williams’ defensive opskrift. Quinn blev skadet halvvejs gennem sidste sæson, og holdet bliver på ingen måder dårligere af at få ham tilbage. Michael Brockers er vel den værste af de startende fire på linjen, og det er en smule uhyggeligt, specielt da holdet har fin dybde på hele linjen, og med tilføjelsen af Dominique Easley fra Patriots blev tabet af Nick Fairley bestemt til at holde ud. Easley opnåede ikke så mange sacks som Donald, Hayes eller Quinn, men han kan stadig presse quarterbacks som få andre.

De tre linebackers, der runder de forreste syv hos Rams af, er ikke i samme klasse, men det ser bedre ud end i sidste sæson, hvor veteranen James Laurinaitis spillede lidt for meget. Rams rykker Alec Ogletree ind som den midterste af de tre linebackers, og han omgives af tidligere safety Mark Barron og Akeem Ayers. Barron var den bedste linebacker af de tre sidste år. Ogletree kommer til at erstatte førnævnte Laurinaitis, og det ser jeg bestemt som en positiv ændring for Rams, så længe Ogletree kan vende sig til den nye position.

I forsvarets bagerste del er det blevet sagt farvel til et par profiler i form af cornerback Janoris Jenkins og safety Rodney McLeod, som begge er skiftet til hold i NFC East. Rams ville ikke beholde både Jenkins og Trumaine Johnson, og valgte efter min mening helt rigtigt i at skille sig af med Jenkins, der kan være dygtig, men indtil videre har været for ustabil. Jenkins kommer til at tjene kassen hos New York Giants, men vil i Los Angeles blive erstattet af Lamarcus Joyner eller E.J. Gaines. Sidstnævnte spillede flot i 2014, cornerbackens første i NFL, men sad ude hele sidste sæson med en skade. Kan Gaines eller Joyner spille mere intelligent end Jenkins til tider gjorde, så tror jeg ikke, at der kommer til at være stor forskel på den plads.

Tabet af McLeod kommer til gengæld til at gøre mere ondt, specielt da den umiddelbare erstatning Mo Alexander på ingen måder imponerede sidste år, hvilket betyder en værre partner til T.J McDonald, der ikke er god nok til at opveje det tab.

Den oversete nøgle: Kan forsvarets bagerste mænd holde stand

De åbenlyse nøgler til succes findes naturligvis på offensiven, men resultatet af udskiftningerne på cornerback- og safetypositionen er ganske væsentligt for defensivens succes. Holdets forreste syv skal nok gøre deres arbejde, men skal forsvaret som helhed for alvor op og blande sig med de bedste i ligaens, så skal Mo Alexander, T.J McDonald samt Joyner og/eller Gaines tage et stort ansvar og spille på et højere niveau end tidligere.

Selv med spillere som McLeod og Janoris Jenkins sluttede Rams som ligaens 10. dårligste hold mod kastet, hvis de skal have forhåbninger om at indfri målsætningen skal de rykke ind i ligaens øverste halvdel.

Målsætning: Slutspilsplads

Målsætningen i Los Angeles burde være klar. Har man fulgt med i dette års udgave af Hard Knocks vil man vide, at Jeff Fisher efterhånden er godt træt af at gå glip af slutspillet og slutte sæsoner af med 7 sejre og 9 nederlag, der skal slutspil på bordet.

Hvorvidt det rent faktisk er realistisk er så noget helt andet. Rams har helt sikkert nogle gode byggesten til fremtiden, men medmindre Jared Goff (eller Case Keenum) hiver noget helt specielt på bordet, ser det tvivlsomt ud.

Gurley så fantastisk ud sidste år, men hvis han skal bære hele offensiven på sine skuldre, og samtidig møder forsvar, hvis eneste mål er at stoppe ham, ja så bliver det, for det første op af bakke og for det andet en invitation til skader. Forsvaret er godt, til tider bedre end end bare godt, men det ser ikke ud til at være i den klasse, der kan hive et angreb, som sidste år var blandt ligaens fem dårligste på de fleste parametre i slutspillet. Viser Pharoh Cooper eller Tyler Higbee sig som værende spillere man kan regne med hver eneste uge, så kan det blive en smule spændende, men ellers ligner det lidt endnu en sæson med et middelmådig resultat for Jeff Fisher.

BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND | JAX | TEN | DEN | KC | OAK | SD | BUF | MIA | NE | NYJ | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB | ARI | LAR | SF | SEA | DAL | PHI | NYG | WAS