Holdene er så småt gået i gang med træningen frem mod næste sæson, og i Pittsburgh bruger de disse tidlige træninger til at eksperimentere med ny teknologi.

Med stadigt stigende fokus på de fysiske konsekvenser ved de mange sammenstød en NFL spiller oplever gennem karrieren, så foregår træninger på nuværende tidspunkt af opstarten uden kontakt.

I Pittsburgh har man dog fået besøg af nogle robotter, som kan agere ofre for den fysiske kontakt, der ikke er tilladt indbyrdes mellem spillerne.

Robotterne kaldes MVP (Mobile Virtual Players) og er udviklet på Darthmouth University. De kan efterligne en del football-moves, skifte retning og klare end 40-yard dash på ca. 5 sekunder, hvilket kun er en anelse langsommere end de fleste linebackere.

Head-coach Mike Tomlin er også ganske begejstret, og udtalter bl.a. i videon:
“De forskellige anvendeligheder, vi finder, er ubegrænsede. De bliver aldrig trætte, og de bevæger sig med en passende football hastighed. Alle vores positionsgrupper har fået mulighed for at bruge dem. Du skal bare sætte robotterne på banen, og så vil spillerne selv finde ud af, hvad den kan bruges til. Det har været sjovt at se det.

SE VIDEOEN HER