Hans efternavn er legendarisk i Danmark. Ikke mindst pga. en vis burger. Men for en Columbianer kan Roethlisberger være svært at udtale.

Har du set Modern Family, kender du med garanti Sofia Vergara. Den skønne Columbianer, der taler med en lettere overdrevet syd-amerikansk dialekt.

Kender du ikke serien er det lige meget (selvom du er gået glip af noget), men skal bare nyde klippet alligevel.

Sofia var gæst hos Jimmy Fallon tirsdag aften og kunne her fortælle, at hendes kæreste er kæmpe Steelers-fan.

Det er der allerede kommet en del sjove situationer ud af i hjemmet, som hun fortalte om i interviewet, men bedst bliver det, da Fallon spørger efter navnet på Steelers quarterback.

Se hele interviewet. Det er ret sjovt. Eller spol frem til 3:19 for at se sektionen med navneforvirringen.

Ben Roethlisberger så interviewet og besluttede sig for at give Sofia Vergara et lille crash course i, hvordan man udtaler navnet.