Steelers-runningbacken Le’Veon Bell præsenterer sine kommende kontraktkrav i hans nye rapnummer – lyt med her

Det er offseason – hvis nogen skulle være i tvivl. Derfor vælter det frem med mere eller mindre ligegyldige “nyheder”. På Gul Klud har vi dog ladet den her slippe igennem vores finmaskede nyhedsnet… 

Le’Veon Bell er en af ligaens top-runningbacks når skader ikke holder ham ude. Pittsburgh Steelers ved det, og Le’Veon Bell ved det. Sidste sæson røg Bell ud med en grim knæskade, men ventes fit for fight til den kommende sæson. 

Den kommende sæson er samtidig også Bells sidste på hans rookie-kontrakt – og nu vil Bell betales for sit arbejde. På twitter offentliggjorde Le’Veon Bell et rapnummer kaldet Focus, hvor han i den ene linje rapper :“I’ma need 15 a year and they know it”. Klar reference til hans kommende kontraktforhandlinger.

NFL-kontrakterne er økonomisk jævnt svære at gøre sig kloge på, men hvis Bell skulle opnå 15 mill. $ garanteret om året, ville det gøre ham til den bedst betalte runningback. I øjeblikket fører Adrian Peterson an med gennemsnitligt 14 mill. $ årligt. 

Lyt selv til Le’Veon Bells nummer ved at følge nedenstående link!

“Focus”https://t.co/2jfIsTgkHk pic.twitter.com/eNdY7bFKOH

— Le’Veon Bell (@L_Bell26) 2. juli 2016