Ben Roethlisberger føler sig svigtet af sin karantæneramte holdkammerat Martavis Bryant og giver wide receiveren en gedigen opsang.

Pittsburgh Steelers’ quarterback og altoverskyggende leder Ben Roethlisberger er alt andet end tilfreds med den et år lange karantæne til Martavis Bryant.

Ud over det åbenlyse faktum at Steelers har mistet en meget talentfuld spiller på angrebet, er Big Ben især skuffet over, at Bryant ikke har været helt ærlig omkring karantænen.

“Bare benægtelsen af det hele. Det at han har i kigget mig i øjnene og benægtet alt, det er hårdt,” siger Roethlisberger til Pittsburgh Post-Gazette.

“Det skuffer dig som en mand og en fyr, der bekymrede sig så meget om ham. Jeg holder tydeligvis af ham som person og som spiller,” uddyber quarterbacken.

Ben Roethlisberger ønsker uden tvivl det bedste for sin udskældte holdkammerat, men har ikke snakket med Bryant det seneste stykke tid. Derfor opfordrer han receiveren til at mande sig op.

“Jeg ville elske at snakke med ham, men jeg er nødt til at lade ham tage ansvar, han er nødt til at kontakte mig, fordi jeg har forsøgt at gøre de ting. Jeg mener ikke det ikke uhøfligt eller ondt, men det er han nødt til at gøre; blive voksen, ringe til mig og snakke med mig, en eller anden. Jeg ved, at han snakker med Markus (Wheaton),” fortæller Big Ben.

Martavis Bryant havde karantæne i fire kampe sidste år, og nu mister han også hele denne sæson, der ville have været hans tredje.

At Bryant er et stort tab, kan ses tydeligt ved, at Steelers i gennemsnit har sat 29 point på tavlen med ham på banen og blot 22 uden wide.

Ifølge Ben Roethlisburger er Martavis Bryants potentiale enormt, og nu håber han bare, at holdkammeraten kan få styr på sit liv.

Det krydser quarterbacken og os football-elskere i hvert fald fingre for.