Fletcher Cox har underskrevet en seks-årig kontraktforlængelse med Philadelphia Eagles til en værdi af 680 millioner kroner. Han er allerede sikret 415 millioner, hvilket er det højeste nogensinde for en ikke-quarterback.

Philadelphia Eagles har ikke haft den store succes de seneste år, men én ting er sikkert: De har fundet en spiller at bygge holdet op omkring.

Fletcher Cox har nemlig underskrevet en kontraktforlængelse, der gør ham til den højst lønnede ikke-quarterback i NFLs historie, hvad angår garanterede penge.

Forlængelsen er på seks år og har en værdi af 680 millioner kroner, hvoraf Cox allerede er sikret 415 millioner. Det rapporterer Adam Schefter, der er NFL Insider for ESPN.

Eagles and Fletcher Cox agree to 6-year, $103M extension that includes $63M gtd, per sources. Highest guarantee for a non-QB in NFL history.

— Adam Schefter (@AdamSchefter) 13. juni 2016

Den defensive linjemand, som Eagles tog med sit førstevalg i 2012-draften, er derfor under kontrakt i Philadelphia til og med 2022-sæsonen.

Fletcher Cox fik for alvor anerkendelse blandt NFL-eksperter i den seneste sæson, hvor han som defensive end i et 3-4 forsvar havde 9,5 sacks plus 24 tacklinger af modstanderen for et tab af yards eller ingen yards. Det blev belønnet med hans første tur i Pro Bowl.

Indtil videre står Philadelphia nok største stjerne noteret for 22 sacks og seks fumble recoveries i hans første fire år i NFL.

Efter tre sæsoner som defensive end i et 3-4 forsvar, forventes det, at Fletcher Cox vil spille defensive tackle i den nye defensive coordinator Jim Schwartz’s 4-3 forsvar lige som i hans rookie-sæson.