Doug Pederson bekræfter, at både Zach Ertz og Leodis McKelvin er ude af mandagens opgør mod Chicago Bears

Tidligere på ugen annoncerede Eagles’ cheftræner ellers, at Zach Ertz efter al sandsynlighed ville blive klar til den kommende kamp i Chicago mod Bears. Men et fortrængt ribben holder fortsat Ertz ude, hvorfor Carson Wentz må undvære sin dygtige tight end. Zach Ertz greb seks bolde for 58 yards i Eagles’ seneste sejr over Cleveland Browns.

Og Zach Ertz er ikke Doug Pedersons eneste hovedpine på skadesfronten. Holdets dygtige cornerback, Leodis McKelvin, døjer fortsat med en forstrækning, som han pådrog sig i den førnævnte kamp mod Browns.

McKelvins skade efterlader Eagles med blot tre skadesfri cornerbacks, hvorpå Doug Pederson må antages at foretage et par alternative rokeringer i de bagerste geledder. Således forventes især Ron Brooks og Jalen Mills at få mere spilletid end hidtil set.