En spektakulær æra er forbi – Anquan Boldin erklærer sig færdig efter 14 sæsoner i NFL.

Den 36-årige og ikoniske receiver, Anquan Boldin, har natten til mandag informeret sin nu daværende arbejdsgiver, Buffalo Bills, om sin pensionering fra NFL. Således er Boldin fortid i Buffalo efter kun at have været på kontrakt i et par uger.


 
Anquan Boldin har haft en iøjnefaldende karriere i NFL. I sin tid hos Arizona Cardinals dannede Boldin én af ligaens mest potente receiver-duoer med Larry Fitzgerald, mens han var altafgørende for Baltimore Ravens’ Super Bowl-triumf i 2013. I alt sluttede Anquan Boldin med 1.076 receptions, hvilket er niendeflest i NFL’s glorværdige historie. Disse udmøntede sig i 13.779 yards og 82 touchdowns.
 
 
 


For Buffalo Bills betyder det, at holdet står yderst svagt på receiver-positionen. Sean McDermott og co. handlede forleden sin daværende angrebsprofil, Sammy Watkins, til Los Angeles Rams og med Boldins pensionering in mente, må Bills foreløbigt nøjes med spillere som Jordan Matthews, Zay Jones og Andre Holmes.
Boldins beslutning har fået enorm omtale på de sociale medier, hvor flere af hans tidligere holdkammerater hylder den legendariske receiver. Foruden sin føromtalte, sportslige bedrifter blev Boldin også hyldet med 2015 Walter Payton Man of the Year, som gives til spillere, der yder en særlig indsats uden for banen i form af velgørenhedsarbejde og lignende.


https://twitter.com/TorreySmithWR/status/899435669717692416


Vi er også mange, der husker Anguan Boldin fra dette touchdown, hvor især den mexicanske kommentator stjæler showet.

1 KOMMENTAR

  1. En helt enestående hårdfør spiller, der takker af, og klippet med de to fantastiske mexikanske kommentatorer er legendarisk, husker stadig da det blev vist af de to legender Bøjgaard og Elming på Zulu.

Comments are closed.