Jack Del Rio er blevet fyret af Oakland Raiders efter nederlaget til Los Angeles Chargers. Afløseren bliver efter sigende Jon Gruden, der ikke har trænet i NFL siden 2008.

Oakland Raiders sluttede sæsonen med fire nederlag i streg, og det kostede i sidste ende cheftræner Jack Del Rio jobbet.

Kort efter slutfløjtet havde lydt i Raiders’ nederlag til Chargers, fortalte Del Rio den fremmødte presse, at klubejer Mark Davis havde informeret ham om, at han var blevet fyret.

Fyringen falder oven på en skuffende sæson for Oakland. Her har de slet ikke kunnet leve op til de imponerende præstationer fra 2016 og sluttede sæsonen med kun seks sejre. Det har i høj grad været på grund af svingende angrebspræstationer, hvor Del Rio og den offensive koordinator, Todd Downing, slet ikke har formået at få det optimale ud af Derek Carr.

*** Læs også: Trænerkandidater – Hvem bliver den næste McVay?

Del Rios afløser er efter sigende allerede så godt som på plads. Søndag var der forlydender om, at Raiders ville lokke Jon Gruden tilbage til NFL, og det ser ud til, at de lykkes med det. ESPNs pålidelige insider, Adam Schefter, udtalte såleds i SportsCenter, at det er så godt som på plads.

Jon Gruden var Raiders-træner fra 1998 til 2001, hvor han var 38-26, inden han blev tradet til Tampa Bay Buccaneers. Han trænede efterfølgende Buccaneers indtil 2008, og han har ikke trænet siden.

I sine tre sæsoner som cheftræner fra Raiders, var Jack Del Rio 25-23.

1 KOMMENTAR

  1. Det bliver spændende og se om han, selvom han har været tæt på spillet, er mentalt overhalet. Altså om han tænker at han kan installere sin playbook, der fungerede for ti år siden, eller om spillets evolution har gjort det meste af den overflødig.

Comments are closed.