Oakland Raiders’ offensive tackle, Donald Penn, misser aftenens slutspilsopgør i Houston. Det er aller første gang i karrieren, at Penn må se til fra sidelinjen.

Offensive tackle Donald Penn er i gang med sin 11. sæson i NFL, og han havde i aften mulighed for at spille sin blot anden slutspilskamp – den første for Oakland Raiders – når Raiders møder Texans på NRG Stadium i Houston. Men på grund af en knæskade misser veteranen sin første kamp i hele karrieren.


Ekstremt uheldig timing, at en usædvanligt holdbar spiller går glip af sin anden mulighed for at være med i slutspillet, siden han som Buccaneers-spiller tabte til New York Giants i Wild Card-runden af 2007-sæsonen. Penn har selv givet udtryk for sin store skuffelse over ikke at kunne hjælpe sin holdkammerater i aften.


“Jeg gjorde alt, jeg kunne for at spille i morgen. Jeg mener alt. Jeg er i tårer lige nu. Har ikke misset en kamp i hele min karriere. Er tom for ord,” skrev en emotionel Penn på Twitter.
For Donald Penns skyld kan vi håbe på, at Oakland Raiders besejrer Houston Texans, så han har muligheden for at spille slutspilsfootball næste weekend.