Vores alles yndlingsfjols på nettet, den amerikanske præsident Donald Trump, er endnu engang ude med riven. Denne gang går det ud over Oakland Raiders’ Marshawn Lynch.

At Donald Trump ikke er vild med Colin Kaepernick og den bevægelse han har sat i gang, er vist ingen hemmelighed. Trump har adskillige gange tweetet sin mening om sagen og de aktører i den. Men har er endnu ikke færdig – desværre.
Mandag morgen kom turen så til Lynch, der valgte at blive siddende mens den amerikanske nationalsang blev spillet, for derefter at rejse sig til den mexicanske.


Løst oversat: ”NFL-holdet Oakland Raiders’ Marshawn Lynch rejste sig for den mexicanske nationalsang, men sad ned til vores (den amerikanske) nationalsang. Hvilken respektløshed! Næste gang bør NFL suspendere ham for resten af sæsonen. Tilskuer- og seertal falder kraftigt”. Den sidste sætning skal forstås sådan, at Trump mener tilbagegangen på seersiden er skyld i spillernes protester.
Det er dog vigtigt at huske, at det bestemt ikke er første gang Lynch har siddet til den amerikanske nationalsang, det har han ifølge cheftræner Jack Del Rio gjort i 11 sæsoner. Derfor er det nok ikke dén aktion, der irriterer Trump, men mere at Lynch valgte at stå til den mexicanske. Det kan selvfølgelig også bare være, at Lynch ikke ville lægge sig ud med den mexicanske regering, som han ikke har noget forhold til, men det har Trump nok ikke tænkt over.
Trump kom for resten også med løsningen på hvordan NFL skulle have håndteret Kaepernick-sagen, dengang den begyndte at rulle. I oktober forklarede han således: ”NFL skulle have suspenderet ham 1 kamp første gang han gjorde det, og så ville han aldrig have gjort det igen. Skulle han have gjort det igen, ville man blot suspendere han 2 kampe, og skulle det ske en tredje gang, så skulle han have været suspenderet hele sæsonen. Så ville man aldrig have haft dette problem”.
En sidste ting man kan tage med fra dette emne, er da NFL spillede kampe i England. Her var der flere spillere der ikke stod op til den amerikanske nationalsang, men derefter rejste sig for den engelske. Trumps reaktion dengang = ingenting.

1 KOMMENTAR

  1. “… Trump mener tilbagegangen på seersiden er skyld i spillernes protester.”
    Er det ikke den anden vej rundt? Jeg tror spillernes protester handler om noget mere essentielt end faldende seertal … ;o)

Comments are closed.