Tyrell Williams skifter til Oakland Raiders. Kontrakten er i udgangspunktet 11 millioner dollars værd årligt i fire år.

Derek Carr havde det svært i sidste sæson, hvilket ikke kan overraske, da hans bedste våben efter Amari Cooper-tradet var Jared Cook, en gammel version af Jordy Nelson og ikke ret meget andet.

For få dage siden tradede Raiders dog for Antonio Brown, og nu forstærker holdet sig yderligere ved at hente den hurtige receiver Tyrell Williams, der i de seneste sæsoner har spillet for divisionsrivalerne Los Angeles Chargers.

Williams fik sit gennembrud i 2016, hvor han greb 69 bolde for 1059 yards og syv touchsdowns, men 2017 og 2018 har været lidt mere beskedne efter, at Chargers i 2017 draftede receiveren Mike Williams i første runde.