Jackpot! – College-ugens bedste footballkamp kan i denne weekend ses på Gul Klud. Lørdag klokken 18 møder de to ubesejrede divisionsrivaler Michigan State og Wisconsin hinanden. Begge hold er i top 11.

Her på Gul Klud har vi i denne sæson fået rettigheder til at vise collegekampe fra de store amerikanske divisioner Big 10 og PAC12 – Helt gratis og uden nogen former for abonnement eller lignende.

Det betyder, at vi i denne weekend blandt andet kan vise fem vigtige divisionsopgør fra de to divisioner.

Den største og sjoveste kamp er uden tvivl kampen mellem de to store skoler Michigan State og Wisconsin, der er rangeret som henholdsvis nummer 8 og nummer 11 ud af de 128 hold i FBS.

Kampen mellem Indiana og overraskelsen Wake Forest kan dog også sagtens vise sig rigtig interressant, og til natteravnene er Arizona klar til at gøre livet svært for slutspilsaspiranterne fra Washington.

Herunder kan du se hele programmet – () viser holdets division [] viser holdets rangering, hvis det er rangeret til at være blandt de 25 bedste collegehold.

Lørdag den 24. September

18:00                  [8]Michigan State 2-0 (Big 10) vs [11] Wisconsin 3-0 (Big 10)  – Ugens kamp

21:30                  Indiana 2-0 (Big 10) vs Wake Forest 3-0 (Big 10)

23:30                  Oregon 2-1 (Pac 12) vs Colorado 2-1 (Pac 12)

Natten til søndag den 25. September

01:30                  Northwestern 1-2 (Big 10) vs [20] Nebraska 3-0 (Big 10)

04:30                  Arizona 2-1(Pac 12) vs [9] Washington 3-0 (Pac 12)

 

Du kommer til College-kamp-sektionen ved at trykke på “College Sports – Live” oppe i menuen.