Zulus sportslige succes var et tilfælde

Omkring årtusindeskiftet blev en fremmed sportsgren populær i Danmark. Opskriften på gennembruddet var en ny tv-kanal, en portion held og to gutter fra Herning

Af Rasmus Krøll
Allerede tilbage i firserne og starten af halvfemserne blev der vist enkelte Super Bowls, som er finalen i NFL, på dansk tv. Men det var ikke nok til for alvor at få udbredt sporten herhjemme. At amerikansk fodbold skulle sparke sig ind i de danske stuer, stod ikke skrevet i nogen drejebøger.
”Der er to dele i det,” fortæller Jimmy Bøjgaard, som i mange år kommenterede NFL på Zulu og efterfølgende på TV 2 Sport.
”Det ene er lidt tilfældigt bestemt af, at Morten Andersen sparkede Atlanta i Super Bowl i 1999. Det gjorde, at vi (TV 2, red.) spontant købte rettighederne til den kamp. Jeg sagde, at jeg nok skulle kommentere den. Jeg havde set lidt amerikansk fodbold og kendte nogen, der nok kan hjælpe os med det.”
Morten Andersen var på det tidspunkt den eneste dansker i NFL og blot den anden nogensinde. Men han er ubetinget den dansker, der har haft størs succes i den amerikanske liga. Han var ’kicker’. En position hvis opgave er at sparke den ovale bold mellem de to målstænger for enden af banen. Et såkaldt ’field goal’. Morten Andersen er ikke blot den mest succesrige dansker i ligaen, men sågar en af de mest succesrige kickere overhovedet. Den dag i dag har han stadig rekorden for flest scorede point nogensinde i NFL og er for nylig blevet indlemmet i den prestigefyldte Pro Football Hall of Fame.
Og måske var det netop en prominent dansker, der skulle til, for at få danskerne til at vende opmærksomheden mod denne i dansk øjemed nye og komplicerede sportsgren. For Super Bowl i 1999 havde så gode seertal, at TV2 Sporten gerne ville sende flere kampe. Og i år 2000 fik TV2 Sporten så en gylden mulighed for at sende endnu mere NFL.

En ny tv-kanal fødes
TV2 skulle til at lancere en ny kanal. Det er den anden del, som Jimmy Bøjgaard refererer til, når han taler om NFL’s gennembrud i Danmark. TV2 Sporten fremlagde idéen om at vise NFL på Zulu for kanalens grundlæggere Palle Strøm og Keld Reinicke.
De to grundlæggere så en mulighed for at lave en sportslig forlængelse af en af idéerne bag Zulu. Idéen var at lave en særlig klubfølelse for målgruppen 15 til 40 årige. ”Vi lavede forskellige programmer, som passede til det brand, som var præ-voksent, hvor der var en klubfølelse, og der kan man sige, at i dansk sammenhæng passede NFL rigtig godt ind, fordi NFL ikke var en accepteret sportsgren på tv, som nogen kendte til. Så det var noget man lærte at kende gennem Zulu og det gav en særlig følelse af at tilhøre en klub,” forklarer Palle Strøm.
NFL for dummies
Det var ikke kun NFL der var inde i billedet, som den nye sportsgren på Zulu. Af de fire store amerikanske sportsgrene, amerikansk fodbold, basketball, baseball og ishockey, var det især basketball, der var på tegnebrættet.

Både fordi Palle Strøm selv er stor fan af sporten, men også fordi den ville være meget lettere at forstå for danskerne. Både baseball og ishockey vurderer Palle Strøm ikke er særligt tv-egnede. Og amerikansk fodbold er en meget kompliceret sport.
Derfor lå det lige for, at Zulus sportslige satsning ville blive basketball. Men af forskellige årsager, blandt andet de sene spilletidspunkter i NBA, den amerikanske basketballliga, så endte det med at blive NFL på Zulu og ikke NBA på Zulu.
Udfordringen var nu at få formidlet denne ukendte og komplicerede sport til danskerne. Den opgave gik til de to herningensere Jimmy Bøjgaard og Claus Elming. De to havde i både år 1999 og 2000 kommenteret Super Bowl. Det vil sige en kamp om året. Nu skulle de kommentere hver søndag i sæsonen samt slutspillet.
For at få danskerne med på vognen, var de to kommentatorer nødt til at begynde helt fra bunden. ”Vi angreb det sådan, at det her, er helt nyt og vi skal introducere folk for det. Derfor var vores udsendelser NFL for dummies, dog uden at tale ned til folk. Vi var nødt til at fortælle om fascinationen, vi var nødt til at fortælle om reglerne og vi var nødt til at fortælle, hvorfor de her stjerner er så unikke og hvor gode atleter de er,” siger Jimmy Bøjgaard.
Værterne tog sporten alvorligt. De sad ikke i holdtrøjer og kommenterede kampene. Det foregik i en pæn skjorte og jakke. På den måde lignede det alle mulige andre sportsudsendelser. Og det var et meget bevidst valg, fortæller Jimmy Bøjgaard: ”Vi ville ikke tivolisere sporten. Vi havde fokus på, at det her var en kamp om at komme i Super Bowl.”
En dårlig premiere
Men selvom udgangspunktet for udsendelserne var, at sporten skulle tages seriøst, så vil enhver, der har set NFL på Zulu, vide, at der også var plads til lidt sjov i studiet. For mens selve kommenteringen af spillet på banen foregik meget lig, hvad man kender fra andre sportsudsendelser, så var der i pauserne plads til at være lidt mere løssluppen. Det var med til at bidrage til den klubfølelse, som var et af målene med NFL på Zulu.

Det var imidlertid ikke tænkt ind i konceptet fra starten, at værterne skulle på skærmen i de mange pauser, som amerikansk fodbold har. Men ikke desto mindre er det her, en stor del af det, NFL på Zulu lykkedes med, skal findes. “At NFL på Zulu blev så stor en succes, var rent held. Det skyldtes forskellen på dansk og amerikansk tv-lovgivning.
For i Danmark må vi ikke afbryde sportsbegivenheder med reklamepauser. Det må de godt i USA,” forklarer Claus Elming. Så da Zulu sendte NFL for første gang den 15. oktober 2000, samme dag som kanalen Zulu var i luften for første gang, var redaktionen bag NFL på Zulu ikke forberedt på, at når amerikanerne viste reklamer, så var der ikke noget indhold til de danske seere.
De amerikanske tv-stationer brugte reklamepauserne på at øve de analyser og langsomme gengivelser, der skulle vises, når de vendte tilbage fra reklamer. Det var det signal, som røg ud til danskerne og som Bøjgaard og Elming ikke havde nogen idé om, hvordan de skulle kommentere. Det kom bag på redaktionen og da Bøjgaard og Elming bare sad i en lille kommentatorboks med to skærme og to headsets, var der heller ikke noget studie at klippe over til.
Indbakken flød over
Efter en uheldig premiere besluttede redaktionen, at de var nødt til at have et studie, som de kunne klippe over til når amerikanerne viste reklamer. I pauserne blev der vist musikvideoer, lavet quiz i studiet og seerne kunne stille spørgsmål til de to værter. ”Det betød, at for første gang sådan rigtigt, så så man kommentatorerne til en sportsbegivenhed. Normalt når man så en håndboldkamp eller en fodboldkamp, så hørte man bare stemmerne,” siger Claus Elming. Og sådan blev en ny måde at dække sportsbegivenheder født.
En stor del af pauserne blev brugt på at svare på spørgsmål fra seerne. ”Der er en masse folk, der sidder derude, som ingen anelse har om, hvad det her spil går ud på. Så hvorfor ikke tage dem i hånden og svare på spørgsmål,” forklarer Claus Elming om tanken med at seerne kunne sende mails til de to værter.
Det var stadig en ny ting på dansk tv, at man kunne sende mails direkte til studiet. NFL på Zulu var de første i TV2 koncernen, som benyttede sig af det. To andre programmer på TV2 kopierede efterfølgende konceptet. Det var ’Lige på og Sport’ og ’Station 2’. De to programmer fik henholdsvis 700 og 1.200 mails per sæson. Da NFL på Zulu åbnede op for mailboksen, fik de 22.000 på en sæson. Et tal, der var så stort, at selv NFL blev forbavsede over sportens succes blandt danskerne.
Seerne bliver klogere
Succesen kunne også ses på seertallene. NFL på Zulu gik fra omkring 5.000 seere i starten til omkring 60.000 efter 10 år. Enkelte gange helt op omkring 80.000 seere en søndag aften. Det var altså lykkedes at forklare danskerne den indviklede sportsgren fra ’over there’. Det måtte de to værter tage højde for, når de gik i studiet.

”Seernes niveau løftede sig. Så det udviklede sig fra at vi udelukkende talte til nybegyndere, til at seerne godt vidst en lille smule om det. Så det var ikke så meget reglerne, men mere de specifikke hold eller nogle af spilerne, vi skulle fokusere på, fordi folk fik et større vidensniveau,” siger Jimmy Bøjgaard.
Men samtidig var de godt klar over, at der hele tiden kom nye til, så de måtte finde en balance mellem at forklare de basale regler og gå i dybden med noget mere specifikt. Og her fik seerens mails pludselig en ny rolle. ”Seernes spørgsmål blev mere avancerede, og det kunne vi jo lægge vores niveau ud fra. Så vi udviklede os med seerne og de udviklede sig med os.”
Kultur og sport forenet
Seerne var uden tvivl blevet bidt af NFL. Men det var ikke bare sporten, de var blevet bidt af. Hele konceptet med blandingen af amerikansk fodbold og de to karismatiske værter, var med til at tilfredsstillede et marked, som var langt større, end hvad man havde regnet med.
”Mange danskere har et forhold til USA. Der er mange der har været au pair eller udvekslingsstudenter. Der er mange, der er fascinerede af amerikansk sport på en eller anden måde. Så der var et rum. Men jeg tror ikke, vi skal tage hele æren for, at markedet var analyseret så grundigt. Der var et overraskende stort potentiale for det,” siger Jimmy Bøjgaard og peger på at mange amerikanske koncepter som Valentines Day og Black Friday på seneste har vundet større indpas i Danmark.
På den måde var NFL på Zulu med til at kanalisere noget amerikansk kultur ind hos danskerne søndag aften. Folk sidder og spiser popcorn og ser NFL søndag aften.
Og ifølge Palle Strøm, så havde værterne en helt central rolle i at formidle denne kultur ”Den der amerikanske stemning lå meget lige for. Det amerikanerne er gode til, er at gøre sport til en livsstil. Og det var lige præcis det som Elming og Bøjgaard gjorde. Deres måde at gøre det på rummede en livstil og klubfølelse. Det har været det mest banebrydende indenfor sportsformidling siden Tour de France.”