Titans-quarterback Marcus Mariota er udgået af kampen mod Redskins med en albueskade i sin højre arm.

Tennessee Titans’ quarterback, Marcus Mariota, er udgået af kampen mod Washington Redskins, efter han landede uheldigt på sin højre albue efter et sack.

Skaden beskrives som ‘a stinger’, hvilket bedst kan beskrives som et riv i eller en lammelse af nerver i albuen. Det er muligvis lig den skade til højre arm, som kostede Mariota flere kampe tidligere på sæsonen.

Opdatering: Mariota blev i starten af anden halvleg meldt ‘tvivlsom’ i forhold til at vende tilbage i kampen, men han kom aldrig tilbage på banen.

Blaine Gabbert erstattede Mariota bag center.