Rams får den bedst tænkelige start i Los Angeles, når de drafter allerførst om 14 dage

Det står klart efter Tennesee Titans for få minutter siden offentliggjorde, at de har tradet deres førstevalg i årets draft til Los Angeles Rams.

Dermed har Rams frit valg på alle hylder, og vælger med stor sandsynlighed en af de to quarterbacks Carson Wentz eller Jared Goff. 

Rækkefølgen i Top 5 ser derefter således ud: 
1 Los Angeles Rams
2 Cleveland Browns
3 San Diego Chargers
4 Dallas Cowboys
5 Jacksonville Jaguars

Titans falder helt ned til nr. 15 og dermed går de glip af muligheden for at vælge den store offensive tackle Laremy Tunsil, som ellers var udset til at blive draftens førstevalg. 

Nu kan han i stedet ærgre sig over, at han med stor sandsynlighed falder til nr. 3 og San Diego Chargers, hvis ikke længere ned. 

Vanvittig pris
Prisen for at Rams kan hoppe fra 15 til 1 er ikke billig. Ifølge Titans.com indgår følgende i byttehandlen mellem de to klubber: 
Titans får Rams’ 1. valg, to valg i anden runde og et valg i tredje runde i år. Plus Rams’ valg i første og tredje runde i 2017.
Rams får til gengæld: Titans førstevalg i draften plus et pick i både 4. og 6. runde af årets draft.

 

Let’s break down that trade: pic.twitter.com/RU4luOUQDc

— Tennessee Titans (@Titans) 14. april 2016

Helt præcist modtager Titans følgende fra Rams: 
Picks nr. 15, 43, 45 og 76 i år, plus Rams første runde og tredje runde pick i 2017
Rams modtager fra Titans
Picks nr. 1, 113 og 177

Det er ganske enkelt en kanonhandel for et Titans-hold, der har brug for et ungdommeligt pust og i stedet for én superstjerne, nu kan hive 6-7 potentielle startere ind gennem de næste to drafts.