NFL har forkortet overtidsperioden fra 15 minutter til 10 minutter af hensyn til spillernes sikkerhed.

Fra den kommende sæson vil en NFL-kamp maksimalt kunne vare 70 effektive spilleminutter, da NFL-ejerne har besluttet at forkorte overtime til 10 minutter.


Beslutningen er et resultat af en stigende bekymring blandt NFL-hold over de mange ekstra spil, som spillerne belastes med i en fuld overtidsperiode på 15 minutter. En risiko, der især kommer i spil, hvis et hold spiller en overtidskamp sent søndag og måske allerede skal i kamp igen om torsdagen. Så forkortelsen af spilletid (i overtime) sker altså på baggrund af et ønske om at beskytte spillerne.
Så tænker du måske, at det vil føre til mange flere uafgjorte kampe, men hvis vi konkluderer ud fra de seneste års overtidskampe, bliver det nok ikke tilfældet. Ifølge NFL Research har der været 83 af den slags kampe over de seneste fem år, hvoraf 22 har varet mere end 10 minutter.
Der har været fem kampe uden vinder i den periode, og det tal ville være 16, hvis vi beregner det med den nye model. Det svarer til 3,2 uafgjorte kampe per sæson, hvilket trods alt ikke er det vilde, når der er 512 kampe på en sæson.