Allerede fra 2017 kan vi have en udviklingsliga i NFL. Ligaen skal fungere for spillere og trænere som ikke har et hold, men som stadigvæk vil spille football i drømmen om en NFL-karriere.

Troy Vincent, som er ligaens chef for football organisationer fortæller, at NFL så småt er klar til at komme med deres forslag til, hvordan en udviklingsliga skal styres. Vincent fortæller, at man under Pro Bowl, Senior Bowl og Combinen vil holde møder med de respektive komitéer for at få et samarbejde på plads.

En af de største fortalere og støtter til den nye udviklingsliga, er legendariske John Madden. Derudover har projektet fået støtte af store navne som John Schneider (GM hos Seahawks), Ryan Grigson (GM hos Colts) og Tom Coughlin som var mange årige cheftræner for New York Giants.

Det vides endnu ikke hvordan ligaen skal sættes sammen, men New Orleans Saints’ cheftræner Sean Payton udtaler følgende.

”Jeg tror det sker snart, at ligaen bliver til virkelighed. Det bliver måske en forårsliga i Europa, men en liga hvor holdene kan hente spillere fra til hver tid. Også en liga, hvor holdene kan hente trænere når som helst fra. Selv hvis det er seks eller otte hold vil det være en stor fortjeneste for vores liga. Dengang vi havde NFL Europe, hvor jeg ikke kan huske hvor mange hold der var, endte en masse folk fra ligaen i NFL.” – Sean Payton

Der forventes altså at være mere omkring udviklingsligaen enten til januar, hvor Pro Bowl og Senior Bowl finder sted.