Det var en kamp i mellem to tidligere Pittsburgh Panthers quarterbacks i nat, da Joe Flacco inviterede Tom Savage og Texans til dans på M&T Bank Stadium i Maryland. Det blev dog en rodet offensiv affære, hvor begge hold havde problemer med at flytte bolden, og special teams blev afgørende.

I vanlig stil blev en NFL-kamp afgjort til fordel for det hold, som lavede færrest turnovers, og denne rolle tilfaldt Ravens i de tidligere morgentimer tirsdag. Men det var Texans, der lagde bedst ud, og marcherede bolden nedad banen på et 90 yard drive, der endte med, at Lamar Miller næsten urørt løb i endzone fra 4 yards ude til en 7-0 føring.
Baltimore var i vanlig stil langsomme om at komme i gang, men på deres fjerde possession dryssede Harbaugh lidt af hans special teams-støv på Sam Koch. På fjerde down vælger Ravens at fake et punt, og Sam Koch finder Chris Moore nede ad banen for 22 yards og en ny første down. Koch er dermed 4-4 for 48 yards i sin karriere.


Dette førte senere til et touchdown løbet ind af Javorius “Buck” Allen. På næste angreb for Texans finder man reelt kampens afgørelse, da Tom Savage kaster den i double coverage og lige i armene på Tony Jefferson. Turnoveren resulterede i et Alex Collins touchdown løb.
Efter yderligere et par field goals gik holdene til pause med stillingen 17-10.
Collins’ touchdown blev også kampens sidste, for selvom holdene producerede yards, kunne de ikke få den ind over linien. Det blev derfor kun til et par field goals af Kai’mi Fairbarn og Justin Tucker.
Houston havde muligheden for et game winning drive, men Savage kastede sin anden interception, og Baltimore kunne dermed, efter et 25 yard løb af Joe Flacco, tage knæet og lade tiden rende ud.
Flacco sluttede kampen med 141 yards (20/32) og 42 rushing yards, men vigtigst af alt ingen turnovers, mens Savage kastede for 252 yards og 2 INTs. DeAndre Hopkins gav Jimmy Smith problemer hele aftenen og greb 7 bolde for 125 yards, men desværre for Texans blev turnovers, og et fake punt, afgørende for kampen, der sluttede 23-16 i ravnenes favør. Ravens går 6-5 og indtager pt. den sidste Wild Card-plads i AFC. Houston går 4-7, og har stadig en teoretisk chance for at nå playoffs.