Fjerde runde af NFL-sæsonen bød på nogle helt utrolige præstationer, og nu er de bedste blevet belønnet.

Efter en fantastisk underholdende weekend er det på sin plads med NFLs kåringer af rundens bedste spillere i begge ender af banen, og det kommer nok ikke som den store overraskelse, at både wide receiver Julio Jones og quarterback Ben Roethlisberger er blandt dem, der har fået lidt hæder.

AFC

Angreb: Big Ben satte Kansas City Chiefs-forsvaret til vægs ved at kaste fem touchdowns – to af dem til Antonio Brown.

Forsvar: Buffalo Bills-linebacker Zach Brown var om nogen manden bag forsvarets imponerende præstation i New England, hvor Patriots for første gang siden 1993 ikke scorede på hjemmebane. Brown noterede sig for 12 sacklinger, ét sack og to forcerede fumbles.

Special Teams: Houston Texans’ Will Fuller scorede på et 67-yard punt return mod Tennessee Titans. Spillet af rookien endte med at give Texans en sejr på 27-20.

NFC

Angreb: Atlanta Falcons-receiver Julio Jones greb 12 bolde for utrolige 300 yards (franchise-rekord) og et touchdown mod Carolina Panthers.

Forsvar: Los Angeles Rams’ defensive tackle Aaron Donald førte med 1,5 sack Rams til en meget overraskende 17-13-sejr ude mod Arizona Cardinals.

Special Teams: Seattle Seahawks-punter Jon Ryan puntede fem gange mod New York Jets, og fire af disse gav Jets en udgangsposition inden for deres egen 15-yard linje.