Det var a tale of two halfs i Jacksonville, Florida, hvor Jaguars hjemme tog i mod Seattle Seahawks. Forsvarene viste deres styrke i første halvleg, mens angrebene fandt hullerne, og Russell Wilson spillede som altid uhyggeligt i fjerde quarter.

Første halvleg forløb, som man kunne forvente. En lavtscorende og defensiv affære. Det var ikke meget, man så til MVP-kandidaten Russell Wilson, og Jaguars gik til halvleg med en 3-0 føring, efter Blair Walsh missede et field goal fra 38 yards.


Ligesom man havde vænnet sig til kampens rytme, skiftede den fuldstændig karakter i anden halvleg. A. J. Bouye viste, hvorfor Jacksonville smed skattekisten efter ham i off-season, da han intecepter Russell Wilson. Det var Wilsons anden interception i kampen, efter Jalen Ramsey hapsede en i andet quarter. Dede Westbrook greb derefter et touchdown fra Blake Bortles til stillingen 10-0.
Det fik Seahawks til at vågne lidt op, og efter et Blair Walsh field goal-forsøg, der ramte igennem stængerne, fandt Wilson Doug Baldwin for et 26-yard touchdown. Ved stillingen 10-10 kunne man have frygtet, at Bortles ville spille som sæk kartofler, men han fandt prompte Keelan Cole for et 75-yard touchdown. På det efterfølgende drive dukkede Bouye igen op, og hapsede en Wilson bold ud af luften, hvilket resulterede i et Leonard Fournette touchdownløb.
Der blev dermed gået ind til fjerde quarter med stillingen 24-10.
Efter et Josh Lambo field goal til 27-10 viste Wilson endnu engang sin klasse i fjerde quarter, og han fandt Paul Richardson dybt for et 61-yard touchdown, og så var det tid til et déjà vu. Lambo scorede endnu engang et field goal, og endnu engang skulle Wilson kun bruge få spil for at finde end zone. Efter en kort completion, rammer han Tyler Lockett for et 74-yard touchdown til stillingen 30-24 i Jags’ favør.
Desværre for Seattle var det den sidste scoring på en aften, hvor forsvarene spillede effektivt i den ene halvleg, og angrebene i den anden. Jaguars går 9-4, og har dermed sikret sig en vindende sæson for første gang siden 2007. Blake Bortles kastede for 268 yards og to touchdowns, mens Leonard Fournette løb for 101 yards og et touchdown. Wilson kastede for 271 yards, tre touchdowns og tre INTs, og Tyler Lockett greb 4 bolde for 90 yards.
Kampen sluttede grimt af, da Seahawks skabte uro, da Jaguars tog nogle knæ for at køre den sidste tid af uret. Det endte med at par udvisninger og næsten en slåskamp mellem Seahawks  Quinton Jefferson og Jaguars-fans.