Mock Draft er det amerikanske udtryk for en prøve-draft, hvor diverse eksperter “forudser” udfaldet af draften!  

Gul kluds skribenter har også kastet sig over denne disciplin og valgt spillere på skift til de forskellige hold. Det er der kommet denne Mock Draft ud af. 

Det bliver spændende, at se hvor mange af vores valg, der faktisk ender hos de hold, vi har forudset. Næppe mange, hvis draften udvikler sig som den plejer!  

NFL Draften 2016 begynder i mæste uge og foregår over tre dage fra torsdag d. 28. april til lørdag d. 30. april. Første runde er torsdag. Anden og tredje fredag, Mens fjerde til syvende foregår lørdag. 

Gul kluds Mock Draft

 1 Los Angeles Rams (fra Tennessee) 7-9

QB Carson Wentz, North Dakota State – 196 cm, 110 kg
Rams lavede en kæmpe handel med Titans og sprang fra 15 til 1. Dermed vælger de først, men der er stadig tvivl om de vælger Carson Wentz eller Jared Goff. Vi tror de ser mest potentiale i Wentz, der godt nok kommer fra en lille skole, men allerede ligner en NFL quarterback. Welcome to Los Angeles! 

 

 2 Cleveland Browns 3–13 

QB Jared Goff, QB University of California – 194 cm, 98 kg
Browns skal have fundet fremtidens QB og nu, hvor Carson Wentz er af bordet, vælger klubben Jared Goff, der, ifølge flere eksperter, er draftens mest sikre QB. Meget poleret og den mest præcise af draftens quarterbacks. Kommer fra samme college som Aaron Rodgers.

 

 3 San Diego Chargers 4–12

DE DeForest Buckner, Oregon – 201 cm, 130 kg
Iblandt NFL-analytikere udpeges spillere og dele af holdet ofte enten som nogle af NFLs bedste eller NFLs dårligste. Men her er der ikke tale om overdrivelser, når vi siger, at Chargers havde den dårligste defensive linje i NFL sidste år. Løbet skal stoppes og her er DeForest Buckner det rigtige valg.

 

 4 Dallas Cowboys 4–12

DB Jalen Ramsey, Florida State – 185 cm, 95 kg
Cowboys vælger Jalen Ramsey, der er en af draftens bedste spillere. Ramsey kan øjeblikkeligt forstærke Cowboys’ secondary, der er holdets svageste punkt. Ramsey ses af mange – inklusiv sig selv – ikke blot som draftens bedste CB, men som den bedste spiller overhovedet. Spørgsmål: Hvorfor har han ikke haft en intercpetion de seneste to sæsoner? 

 

 5 Jacksonville Jaguars 5–11

LB Myles Jack, UCLA – 186 cm, 110 kg
Offensiv Linje eller forsvaret? – Det er et svært valg, men her går Jaguars alligevel med forsvaret, fordi angrebet sidste år satte fornuftigt med point på tavlen. Myles Jack er fuldstændig formidabel i opdækning og kan endda dække de fleste WRs i 1 mod 1. I løbespillet viser han tendenser til at kunne blive en dygtig spiller, men indtil videre er denne del af hans spil ikke specielt godt. Vil muligvis spille safety på løbedowns.

 

 6 Baltimore Ravens 5–11

DE Joey Bosa, Ohio State University – 195 cm, 121 kg
Ravens’ ejer, Steve Bisciotti, har i dette forår erklæret sin kærlighed til pass rushere. Nu får Bisciotti og co. muligheden for at vælge én af draftens allerbedste i Joey Bosa, og denne mulighed vil de ikke forspilde. 

 

 7 San Francisco 49ers 5–11 

WR, LaQuon Treadwell, Ole Miss – 188 cm, 100 kg
De bedste pass rushers og de to bedste quarterbacks er væk, og det er for tidligt at drafte Paxton Lynch. 49ers vil helt sikkert kraftigt overveje at hente Tunsil, hvis ikke de føler sig sikre på, at Anthony Davis kommer tilbage, men de har brug for en trussel på ydersiden – Treadwell vil give dem fysik, gode hænder og hårdt tiltrængt stabilitet.

 

 8 Philadelphia Eagles (fra Miami) 7–9

RB, Ezekiel Elliott, Ohio State – 183 cm, 101 kg
Kunne næsten ikke lade Tunsil falde længere, men ender med at tage en stor playmaker i Elliott i stedet. Han skal udfylde hullet, efter DeMarco Murray blev tradet til Titans, og man ikke kan regne med, at Ryan Mathews klarer hele sæsonen

 

 9 Tampa Bay Buccaneers 6–10

OT Laremy Tunsil, Ole Miss – 195 cm, 140 kg
I manges øjne draftens bedste spiller. Bucs største need er forsvaret, men når en franchise left tackle er ledig ved 9.valget så er dette en gave. Inden traden mellem Rams og Titans, var de fleste eksperter overbeviste om, at ville draftens førstevalg.

 

 10 New York Giants 6–10

CB Vernon Hargreaves III, Florida – 178 cm, 92 kg
Giants vil ærgre sig over at Tunsil ikke faldt helt til dem, og derfor vil de i stedet hente en forsvarsspiller. Det er et svært valg mellem Hargreaves og Leonard Floyd, men i Hargreaves får Giants en spiller, som minder meget om Tyrann Mathieu fra Arizona Cardinals. Endnu en talentfuld brik til et på papiret kraftigt opgraderet forsvar

 

 11 Chicago Bears 6–10

DE/OLB Shaq Lawson, Clemson – 190 cm, 122 kg
Bears fortsætter deres genopbygning af forsvaret. Lawson giver dem en fleksibel spiller, der kan line op på flere positioner. Lawson var blandt de mest produktive college-spillere i sacks i 2015 med 12,5 og han skal give Bears noget rå power i deres pass rush.

 

 12 New Orleans Saints 7–9

DE Kevin Dodd, Clemson – 195 cm, 125 kg
Saints har et godt makkerpar i Kikaha og Jordan, men mangler en ekstra passrusher for, at for alvor kunne true modstanderne. Tilføjelsen gør også, at Jordan kan rykke ind som DT i oplagte passrush situationer

 

 13 Miami Dolphins (fra Philadelphia) 7–9

OT Jack Conklin, Michigan State – 198 cm, 140 kg
Dolphins kunne tage et nærmere kig på de defensive tackles, og Eli Apple vil helt sikkert også friste, men holdets offensive linje trænger til en voldsom opgradering. Miami har investeret næsten 100 millioner i Tannehill og kan ikke beskytte ham. Conklin kommer sandsynligvis til at spille de første sæsoner som guard, inden han kan rykkes ud som tackle. Stanley har mere potentiale, men valget falder alligevel på Conklin

 

 14 Oakland Raiders 7–9

CB Eli Apple, Ohio State – 186 cm, 90 kg
Uha hvor sidder Raiders godt i vores mock. OLB Floyd kan overvejes, OT Stanley var i den grad overvejet, og det var en DT egentligt også. I sidste ende draftes der til den plads hvor Raiders er svagest – cornerback it is!

 

 15 Tennessee Titans (fra LA Rams) 3–13

RT Ronnie Stanley, Notre Dame – 198 cm, 141 kg
Titans gik ind til draften med et behov om forbedring på den offensive linje. Det kan de stadig få, med draftens måske næstbedste OT. Og at Stanley falder hertil, er perfekt! Der er masser af gode DT/DE i toppen af 2. runde, så det behov bliver adresseret der.

 

 16 Detroit Lions 7–9

DT Andrew Billings, Baylor – 186 cm, 141 kg
Lions har mange muligheder her og kunne vælge O-line, D-line, linebacker eller endda en wide receiver til at tage over for Megatron. De vælger i stedet fattigmandsudgaven af Ndamokung Suh og får hjælp til den defensive linje.

 

 17 Atlanta Falcons 8–8

DT Sheldon Rankins, Louisville – 186 cm, 134 kg
Atlanta Falcons mangler pass-rush, men der er ikke nogen oplagte edge-spillere nu her, så de vælger den bedste indvendige pass-rusher. Sheldon Rankins er ekstrem eksplosiv og vil give Falcons en spændende ung duo sammen med Grady Jarrett på indersiden

 

 18 Indianapolis Colts 8–8

OLB, Leonard Floyd, Georgia – 198 cm, 110 kg
Colts mangler pass rush, men de skal også blive langt bedre mod løbet. Den defensive linje er dyb i årets draft, så OLB Leonard Floyd kunne være en optimal tilføjelse til Colts’ pass rush, som består af lutter gamle spillere. Så kan Colts drafte guard/center i 2. eller 3. runde.

 

 19 Buffalo Bills 8–8

ILB, Reggie Ragland, Alabama – 186, 111 kg
Bills er tæt på at tage chancen på Noah Spence her, men vælger i sidste ende Ragland, der kan få større indflydelse fra dag 1 hos Bills. Ragland er stærk mod løbet, og Rex Ryan får en linebacker som forhåbentligt kan have samme rolle som David Harris i mange år havde i Ryans Jets tid

 

 20 New York Jets 10–6

DE/OLB Noah Spence, Eastern Kentucky – 188 cm, 112 kg
Lige nu er Jets’ Outside linebackere andenårsspilleren Lorenzo Mauldin og Mike Catapano. – Ja, Jets har brug for en quarterback, men ingen af de tilbageværende er bedre end Geno Smith. I Noah Spence får de en pass rusher, der ikke er super atletisk, men som bare ved, hvordan man kommer forbi en offensiv linjemand.

 

 21 Washington Redskins 9–7

DT, A’Shawn Robinson, Alabama – 193 cm, 138 kg
Robinson var en vigtig brik for collegeholdet Alabama, og kan hjælpe på hvilken som helst af linjepositionerne i Redskins 3-4 forsvar. Redskins har brug for hjælp på den defensive linje, og det får de i den grad med valget af Robinson

 

22 Houston Texans 9–7

WR, Coley Coleman, Baylor – 181 cm, 87 kg
Texans har mange muligheder her, men valget bliver dog i nogens øjne draftens bedste receiver. Angrebet er vel det, der har holdt Texans tilbage, og derfor skal talentindsprøjtningen ske her. Coleman tilføjer fart og evnen til at blive åben. Han taber dog af og til de nemme bolde. Ikke noget Brock Osweiler har brug for! 

 

 23 Minnesota Vikings 11–5

WR Will Fuller, Notre Dame – 183 cm, 84 kg
Mange forventer Vikings tager en receiver og de har flere at vælge mellem. Valget falder på Will Fuller fra Notre Dame, der er draftens hurtigste receiver. Med Mike Wallace væk, bliver han Vikings nye dybe trussel. Fuller har grebet 29 touchdowns de sidste to sæsoner, men har også en tendens til at tabe for mange bolde (hvem sagde Troy Williamson?)

 

24 Cincinnati Bengals 12–4

WR Josh Doctson, TCU – 188 cm, 91 kg
Efter at have mistet receiverne Mohamed Sanu og Marvin Jones, står Bengals med et åbenlyst behov på den position. Doctson vil måske ikke ‘shine’ fra dag ét, men vil i Bengals’ angreb få gode muligheder for at udvikle sig. Doctson spillede desuden på samme college som Andy Dalton, TCU, hvilket måske kan komme den unge receiver til gode.

 

 25 Pittsburgh Steelers 10–6

CB, William Jackson III, Houston – 183 cm, 86 kg. 
Det er positionen, alle skriger på, men kun William Jackson ville jeg vælge blandt de cornerbacks som realistisk kan være tilgængelige her. Hvis han allerede er væk, kigger Steelers på en anden position. Med det sagt er Jackson et rigtigt godt fit i Pittsburgh, hvor han kan få lov til at spille off coverage og udnytte sine instinkter i opdækningen.

 

 26 Seattle Seahawks 10–6

OG Cody Whitehair, Kansas State – 193 cm, 135 kg
Seahawks har brug for både offensive og defensive linjemænd, så Whitehair udfylder et åbenlyst behov. Han er alsidig og kan spille de fleste pladser på linjen, hvilket passer Seahawks fint. Whitehair er samtidig klar til at starte mere eller mindre fra dag ét, hvilket også gør ham værdifuld for den lettere amputerede Seahawks-linje.

 

 27 Green Bay Packers 10–6

DL Robert Nkemdiche, Ole Miss – 190 cm, 133 kg
Packers kigger på defensive tackles og har flere at vælge imellem. De kunne tage Chris Jones eller Jarran Reed, men valget falder på Robert Nkemdiche. Han var tidligere udset til at være et Top 5 valg, men hans værdi er faldet på baggrund af spørgsmålstegn ved hans arbejdsiver og problemer udenfor banen. Talentmæssigt er han alt for god til 27. Han er et steal for Packers. Ellers kunne de måske overraske og nappe runningback Derrick Henry.

 

 28 Kansas City Chiefs 11–5

CB, MacKensie Alexander, Clemson – 178 cm, 86 kg
Chiefs tog en fremragende CB sidste år i form af Marcus Peters, men mistede Sean Smith i free agency til divisionsrivalen Oakland Raiders. Det hul forsøger de at lukke med en spiller, som “eksperterne” beskriver som en dygtig mand-til-mand cornerback. WR, OL og DL var overvejet, og faktisk kunne LB Jaylon Smith være et bud her, hvis hans medical går godt (det gjorde den ikke, red.) 

 

 29 Arizona Cardinals 13–3

C, Ryan Kelly, Alabama – 193 cm, 140 kg.
Cardinals har flere veje de kan gå. Blandt andet kunne defensiven stadig bruge noget mere pass rush, men holdets største svaghed findes på den offensive linje. Her kan man passende opgradere med draftens bedste center, der har masser af erfaring fra et dygtigt Alabama-hold. Kelly har styrke, teknik og hårdhed nok til at kunne hjælpe fra dag 1. Og så er han en kæmpe på center-pladsen.

 

 30 Carolina Panthers 15–1

DE, Emanuel Ogbah, Oklahoma State – 193 cm, 124 kg
Charles Johnson har fået en 1 årig kontrakt, Kony Ealy lavede tre sacks i Super Bowl. De startende defensive ends er på plads, så nu er det tid til at tænke fremtid. En DT kunne også være en mulighed, men draften er så ekstrem dyb på lige netop denne position så det vil Panthers adressere i de næste runder. Panthers lever af at kunne presse modstanderens quarterback og med Ogbah er de sikret de næste mange sæsoner.

 

 31 Denver Broncos 12–4

QB, Paxton Lynch, Memphis – 204 cm, 111 kg
Peyton Manning er gået på pension, Brock Osweiler er rejst til Texans og Broncos eneste quarterback lige nu hedder Mark Sanchez. Derfor vælger de forsvarende mestre en quarterback i første runde og valget falder på Paxton Lynch, der besøgte Denver så sent som i sidste uge. Han er i samme størrelse som Osweiler og draftens største QB.  


 New England Patriots 12-4
Som følge af DeflateGate indvilgede Patriots i at opgive deres pick i første runde. Dermed har Patriots ikke noget valg i dette års draft før sidst i anden runde med pick nr. 60. Til gengæld har de med 11 picks næstflest af alle hold, og kunne sagtens trade op i draften.