Free agency er overstået og draften er lige om hjørnet. Det benytter vi til at kigge nærmere på begge ting for alle hold. Det næste, og sidste, hold i rækken er NFC East-vinderne fra i år Washington Redskins.

Nævneværdige afgange:
QB Robert Griffin III (Cleveland Browns)
DT Terrance Knighton (New England Patriots)
RB Alfred Morris (Dallas Cowboys)
ILB Keenan Robinson (New York Giants)
S Dashon Goldson (Ingen kontrakt)
DE Jason Hatcher (Trukket sig tilbage)

Nævneværdige tilgange:
S David Bruton (Denver Broncos)
TE Vernon Davis (Denver Broncos)
DE Kendall Reyes (San Diego Chargers)
CB Greg Toler (Indianapolis Colts)

Re-signede spillere:
QB Kirk Cousins (francihse-tag)
LB Mason Foster
DE Junior Galette
QB Colt McCoy
TE Logan Paulsen
CB Will Blackmon

En stille free agency periode for Redskins
Det er normalt ikke, det man forbinder med Washington Redskins – nemlig en stille periode under free agency, hvor de ikke er ude og forsøge at nappe store spillere ind, som Dan Snyder, holdets ejer, ellers elsker. Der var selvfølgelig masser af opmærksomhed omkring hele Robert Griffin III-sagaen, og om Kirk Cousins ville modtage et franchise tag eller ej, men derudover har der været stille hos holdet fra USAs hovedstad.

Redskins har mistet nogle spillere som har et stort navn – her kan nævnes running backen Alfred Morris, nose tackle Terrance Knighton og safety Dashon Goldson – men to af de tre spillere, er spillere som nemt kan afløses. Både Goldson og Alfred Morris lignede spillere, der ikke for alvor passede ind i Redskins’ system, og derfor valgte man klogt nok ikke at bruge mange penge på at få dem forlænget. Tabet af Knighton vil kunne mærkes, og mon ikke Redskins har planer om at hente hans afløser forholdsvis tidligt i draften?

Samtidig har Redskins formået at få forstærket forsvaret med spillere som Kendall Reyes, David Bruton og Greg Toler, som alle tre har det tilfælles, at de aldrig har levet op til det niveau, som mange eksperter sagde, de havde talent til. Redskins får dem dermed ind på en forholdsvis billig kontrakt, og kan nu prøve at få deres talent ført ud i livet.

Det har altså været en meget stille og rolig free agency hos Redskins denne gang. Havde det ikke været for tabet af Terrance Knighton, havde jeg givet dem en højere karakter – i stedet må de nøjes med en middelmådig femmer.

Free agency karakter: 5/10.

Lidt forsvar og masser af angreb
Ovenstående bør være på planen hos Washington Redskins i deres kommende draft. Holdet har forstærket sig i free agency, og udover en nose tackle og en eventuel passrusher bør Redskins forsøge at omgive Kirk Cousins med nok våben til at få succes i 2016.

Hvem kan Redskins vælge med det 21 valg i årets draft?
1. DT Andrew Billings, Baylor
Som skrevet i artiklen mangler Redskins en afløser for Terrance Knighton. Jeg tror derfor, at de kan fristes til at kigge hen mod Andrew Billings, når de går på uret. Han er en stor stærk mand, som vil kunne fylde meget på deres defensiv linje. Det er værd at bemærke følgende også: Der går rygter på, at Redskins ikke ønsker at drafte en af de stærke Alabama-mænd A’Shawn Robinson eller Jarran Reed.

2. WR Laquon Treadwell, Ole Miss
DeSean Jackson kan man ikke stole på klarer en hel sæson, og Pierre Garcon efter efterhånden ikke mere end en middelmådig anden receiver. Det vil derfor bestemt ikke skade Redskins at tilføje et våben her, som giver Cousins gode hænder at arbejde med og på sigt blive holdets nye stjerne receiver som de har savnet siden Santana Moss i deres storhedstid.

3. C Ryan Kelly, Alabama
Der går rygter om at Kelly bliver draftet i første runde, og hvorfor ikke til Redskins. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil lade Josh LeRibeus være startende center på mit hold. Selv hvis LeRibeus bliver manden kan man bruge en opgradering på guard positionen, hvor Spencer Long ikke er imponerende. Redskins vil gerne være stærke på linjerne, og Ryan Kelly vil hjælpe dem med at være dét.

ARZ | ATL | BAL | BUF | CAR | CHI | CIN CLE | DAL | DEN | DET | GB | HOU | IND | JAC | KC | LAR | MIA | 
MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SD | SF | SEA | TB | TEN | WAS