Free agency er overstået og draften er lige om hjørnet. Det benytter vi til at kigge nærmere på begge ting for alle hold. Det næste hold i rækken er AFC South-mandskabet Tennessee Titans.

Nævneværdige afgange:
S Michael Griffin (Minnesota Vikings)
DB Coty Sensabaugh (Los Angeles Rams)
LB Zach Brown (Buffalo Bills)
G Joe Looney (Dallas Cowboys)

Nævneværdige tilgange:
CB Antwon Blake (Pittsburgh Steelers)
QB Matt Cassell (Dallas Cowboys)
S Rashad Johnson (Arizona Cardinals)
C Ben Jones (Houston Texans)
WR Rishard Matthews (Miami Dolphins)
RB DeMarco Murray (Philadelphia Eagles)
CB Brice McCain (Pittsburgh Steelers)
LB Sean Spence (Pittsburgh Steelers)

Re-signede spillere:
RB Antonio Andrews
OT Byron Bell
TE Craig Stevens
DT Al Woods

Alt er ved det normale
Det er efterhånden lang tid siden, Tennessee Titans har været ude og levere disse kæmpe handler som sker hvert år i free agency. Titans har altid været meget påpasselige, selvom de i en årrække har haft masser af cap room. Dette gør også, at man sjældent kan præsentere de helt store spillere fra den øverste hylde af free agency. Sådan er det også i år.

Godt nok har Titans været ude og hente forstærkninger ind, og en spiller som safety Rashad Johnson kommer til at pynte gevaldigt på holdkortet. Derudover er jeg også fan af både Ben Jones og Rishard Matthews, men det er ikke sådanne spillere, som går ind og løfter holdet fra at være det dårligste hold i NFL sidste år, til at de kommer i playoff i år. Dertil mangler der nøglespillerne – og ikke breddespillerne som Titans investerer i for tiden.

I skrivende stund er Titans det hold med fjerde mest cap room ifølge hjemmesiden www.spotrac.com, som har en liste over alle 32 hold. Der skal selvfølgelig også være plads til de mange rookies som kommer, blandt andet efter deres trade med Los Angeles Rams, men Titans har altså haft masser af penge at gøre godt med, og kunne snildt have hentet en enkelt eller to stærkere våben ind i free agency. Det selvom de tradede sig til DeMarco Murray, som mangler at bevise han ikke kun er et produkt af Dallas Cowboys’ spilsystem for to år siden.

Grundet den tilbageholdende ageren i free agency får Titans heller ej nogen god karakter for mig. Den er lige under middel med en karakter på fire ud af 10.

Free agency karakter: 4/10

Hvem napper man nu i draften?
Forleden dag kom det frem at Tennessee Titans havde tradet det første valg i årets draft til Los Angeles Rams, og i stedet skal Titans altså drafte som nummer 15. Et fald ned af i første runde, men en stor forstærkning til franchiset over de kommende år, da man nu for alvor har muligheden for at hente talentfulde spillere ind.

Hvem kan Titans drafte med det 15 valg?
1. OT Jack Conklin, Michigan State
Charlie Campbell fra Walterfootball.com har hele årets været godt inde i Titans’ planer omkring draften, og forudså også for et par måneder siden, at man ville trade det første valg i 2016-draften. Derfor følger jeg i dette scenarie meget med i hvad han siger, og han nævner tackle Jack Conklin som favoritten til at gå til Titans på nuværende tidspunkt.

2. OT Taylor Decker, Ohio State
Skulle Conklin være væk, så vil Decker være manden ifølge Charlie Campbell. Interessant er det dog, at han nævner, at både Conklin og Decker er foran Ronnie Stanley på Titans’ Big Board.

3. CB William Jackson, Houston
En som virkelig mærker fremgang op til draftugen er William Jackson. Jackson bliver kædet stærkt sammen med Dolphins, og ligner måske manden som er nummer to blandt cornerbacks til at blive draftet. Hvis ovenstående tackles ikke er ledig, når Titans går på uret, kan Jackson være deres nødplan.

ARZ | ATL | BAL | BUF | CAR | CHI | CIN CLE | DAL | DEN | DET | GB | HOU | IND | JAC | KC | LAR | MIA | MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SD | SF | SEA | TB | TEN | WAS