Free agency er overstået og draften er næste store begivenhed på NFL-kalenderen. Derfor er det tid til, at vi på Gul Klud kigger nærmere på begge ting. Turen er kommet til Kansas City Chiefs.

Nævneværdige afgange:     
QB Chase Daniel, Kontraktudløb – Philadelphia Eagles
G/T Jeff Allen, Kontraktudløb – Houston Texans
G Ben Grubbs, Fyret – Uden kontrakt
T Donald Stephenson, Kontraktudløb – Denver Broncos
DE Mike DeVito, Kontraktudløb – Uden kontrakt
CB Sean Smith, Kontraktudløb – Oakland Raiders
S Husain Abdullah, Kontraktudløb – Pensioneret
S Tyvon Branch, Kontraktudløb – Arizona Cardinals

Nævneværdige tilgange:     
WR Rod Streater – Tidligere Oakland Raiders     
RT Mitchell Schwartz – Tidligere Cleveland Browns
    
Re-signede spillere:
DL Jaye Howard – 2-årig aftale
OLB Tamba Hali – 3-årig aftale
ILB Derrick Johnson – 3-årig aftale
LB Frank Zombo – 2-årig aftale
S Eric Berry – Franchise tagget

Kansas City måtte prioritere blandt deres egne:
Hvis Kansas City Chiefs’ general manager havde hovedbrud inden årets Free Agency, forstår jeg det godt. Chiefs var nemlig det hold, der potentielt kunne miste flest gode spillere i hele NFL. Chiefs havde i Eric Berry, Sean Smith, Derrick Johnson, Jaye Howard, Tamba Hali, Jeff Allen, Tyvon Branch og andre rigtig mange potentielle free agents, der kunne forlade klubben. 

Cornerbacken Sean Smith var sammen med guarden Jeff Allen de to største navne, Chiefs måtte lade gå for, at de havde råd til at bringe Johnson, Howard, Berry og Hali tilbage. Personligt tror jeg, at tabet af Sean Smith vil have en afgørende betydning for Chiefs-forsvaret, da Sean Smith i mine øjne spillede en bedre 2015-sæson end Marcus Peters, selvom Peters var den spiller, der fik klart flest interceptions. 

Chiefs formåede at hente højre tackle Mitchell Schwartz til på en 5-årig kontrakt til 32 millioner dollars, hvilket virker som en god handel for Chiefs, der ingen handlen havde brug for en kompetent højre tackle modsat Eric Fisher.    
Generelt har Chiefs ikke haft råd til at hente mange nye spillere ind.

En uforudset fyring af den startende venstre guard Ben Grubbs, der blev fyret efter et fejlet lægetjek, har gjort, at Chiefs nu desperat mangler 2 guards. På stående fod er de to projekterede startere Jarrod Pughsly og Laurent Duvernay-Tardif. Yikes! 
Overordnet set har Chiefs taget nogle fine beslutninger i forhold til at holde holdet nogenlunde intakt, men samtidig har de ikke gjort det meget bedre, end man kunne forvente. 

Karakter: 7/10

Et talentfuldt hold med store needs:
Chiefs har rigtig mange dygtige spillere, men når draften løber af stablen, er der enkelte positioner, de simpelthen er nødt til at prioritere. Det betyder, at de kan få svært ved at vælge den bedste tilbageværende spiller, når det er deres tur. Kan ledelsen fylde needs på guard og receiver, bør holdet være godt nok til at komme i slutspillet. En stor skade til ellers så fremragende Justin Houston gør dog også, at outside linebacker kan vise sig som en svag position på holdet.

I år vælger Chiefs først som nummer 28, og dermed kan det være svært at forudsige hvilke spillere, der er tilbage. 

Draft Needs: G(x2), WR, CB, ILB, DL, OLB

Hvem kan Chiefs vælge?
1. Joshua Garnett, G, Stanford Cardinals
Som tidligere skrevet er Jarrod Pughsly og Laurent Duvernay-Tardif de to spillere, der umiddelbart er startere på guard-positionerne. Det overlever Chiefs ikke, og derfor er Joshua Garnett et meget muligt valg i første runde. Garnett er en virkelig stærk spiller, der nogle gange har lidt balanceproblemer. Men generelt er han fornuftig i både løbe- og kastespillet. Cody Whitehair fra Kansas State er også en mulighed til guard-positionen.

2. Josh Doctson, WR, TCU Horned Frogs
Jeremy Maclin ikke nogen stor receiver og WR #2 Albert Wilson er decideret klejn. Derudover vil Chiefs rigtig gerne opgradere fra Albert Wilson, og her er Josh Doctson et muligt bud på en spiller sidst i første runde. 
Doctson er ikke Calvin Johnson-stor, men han er fuldstændig eminent til at gribe bolden, når den er på sit højeste punkt, og han vil være en ekstra stor trussel, når holdet nærmer sig endzone. 

3. William Jackson III, CB, Houston Cougars
Sidste år draftede Chiefs cornerbacken Marcus Peters i første runde, og det har de ikke fortrudt. I år betyder afgangen af Sean Smith, at der mangler en spiller modsat Peters, hvis ikke man stoler på, at Philip Gaines eller Steven Nelson kan udfylde tomrummet. Her kan William Jackson sagtens ses som en mulig starter fra dag 1.  

ARZ | ATL | BAL | BUF | CAR | CHI | CIN CLE | DAL | DEN | DET | GB | HOU | IND | JAC | KC | LAR | MIA | MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SD | SF | SEA | TB | TEN | WAS