Velkommen til Ugens Stjerneskud

Alle NFL uger byder på store overraskelser og når de kommer sidder man ofte håbløs og kigger ned i sin LapTop, mens man tænker “That Helps No One”. Kunne man dog ikke bare havde fisket ham spilleren op fra waiveren, ingen havde tænkt på, og overrasket alt og alle. Arbejdsdagen om mandagen ville blive den bedste dag hvis man kunne forudse overraskelsen uge efter uge.

Mine damer og herrer… det er slut med dårlige mandage, det er slut med at føle sig nedtrykt, vi giver dig i denne artikel: UGENS STJERNESKUD – spilleren der kan vinde kampen for dig.

Ugens Stjerneskud er: Mike Wallace, WR, Eagles

I uge 1 spillede New Orleans og Tampa Bay et brag af en kamp og det blev en kæmpe overraskelse, da Tampa Bay hev sejren i land med Ryan Fitzpatrick ved roret. Ingen havde spået dette og Frederik Palle sagde også i “DOK Fantasy” Podcasten:

“Hvis nogen havde startet Ryan Fitzpatrick skulle de inviteres med i Podcasten”

Så frem med en skærmbillede af dit hold og smid det til: fantasy@gulklud.dk, hvis det var dig der startede den gamle rutinerede ræv. Så kan du være med til at give gode råd til alle de lykkelige fantasy fans i danmark.

Selvom New Orleans og Drew Brees satte 40 point på tavlen – måtte de som sagt se sig slået med 40-48, en pille som selvfølgelig er hård at sluge. Men kigger vi på stats fra kampen var det en drøm for fantasy-spillere. Ikke nok med at Ryan Fitzpatrick lavede +40 fantasy point (FP), så greb Mike Evans 7 kast for 147 yards og 1 TD, mens DeSean Jackson greb 5 kast for 146 yards og 2 TD, mod et Saints defence der var spået til at blive rigtig godt i år.

Kigger vi på New Orleans i denne kamp, så ramte Drew Brees på 37 af sine kast og her var det selvfølgelig Michael Thomas der blev den helt store skydeskive, 16 grebne bolde for 180 yards og 1 TD. Det er med udgangspunkt i disse stats at vi trækker Eagles og Mike Wallace frem i denne uge.

Fra Krystalkuglen, Week 2:
“Bucs startende Cornerback Vernon Hargreaves fik i uge 1 en skulderskade, der vil holde ham ude resten af sæsonen. Deres anden startende CB Brent Grimes har problemer med lysken, og er også tvivlsom til denne uges kamp. Nelson Agholor vil starte på den ene receiver plads, og ligner et godt fantasyvalg. Hvis man er tynd på receiverpositionen kan man hente Mike Wallace ind. Han havde ikke nogen god kamp mod Falcons, men han var klar WR2 og mod en uerfaren CB, kan krystalkuglen godt se ham have en god kamp.”

Mike Wallace og Nelson Agholor bliver de to primære WR i kampen mod Tampa Bay og hvis de får samme antal targets som Michael Thomas (16) fik i uge 1, begynder det at se rigtig godt ud. Darren Sproles er også ude for Eagles mens Eagles WR Shelton Gibson er questionable.

Ikke nok med at Eagles nuværende QB Nick Foles vil give bolden mere til Mike Wallace, så har han gjort det før mod Tampa Bay, men der skal vi lidt tilbage i tiden hvor han dengang spillede for Steelers. Dengang greb Mike Wallace 2 TD for 100 yards. Kan han gøre det igen?

Det er ikke kun Dynasty 2544 som mener at Mike Wallace springer i luften søndag kl. 19.00 dansk tid. Mike Clay skriver direkte på sin Twitterprofil at han vil score et 52 yard TD. – Så lad os sige det at dette er bundniveauet for Mike Wallace i denne uge.

Hvis dine WR får 6 point for et TD og 0,1 point pr. yard i din liga, ja, så er Mike Wallace bundniveau 11,2 fantasy point i uge 2 – hvilket er super stabilt på et fantasy-hold, især når han har upside og kan lave det dobbelte.

Dynasty 2544 skriver hver uge fantasy-artikler som kan findes her på GulKlud og Dynasty 2544’s facebookside. Vi arrangerer også DM i Daily Fantasy i samarbejde med Lynholdet. Koster 20 kr. at deltage pr. runde. Så måske du skulle vælge Mike Wallace i denne uge og sikre dig en DM finaleplads.

Sådan tilmelder du dig DM i Daily Fantasy.

Må fantasyguderne være med dig i denne uge.