Udgivet i samarbejde med Sportsomnia.com
NBA og NHL finalerne er blevet skudt i gang. EM i fodbold begynder om en uge efterfulgt af Tour de France, Wimbledon og OL, men hvad er egentlig de fem bedste sportsbegivenheder?
Jeg har ikke sat mig ned og lavet en dybdegående research til denne artikel. Jeg har kort og godt mærket dybt inde i mig selv og lavet listen over de fem bedste sportsbegivenheder efter mit hjerte. Jeg regner ikke med, at vi er enige, og det er heller ikke det vigtigste. Denne liste er subjektiv. Det er mine tanker om, hvad der gør netop disse fem til de bedste. Du ender sikkert hovedrystende over nogle af mine valg, men så er vi jo så heldige at facebook er en glimrende platform til at føre diskussionen videre. Håber dog jeg rammer nogle af dine favoritter.
Det har ikke været let kun at nævne fem, derfor bliver jeg nød til lige at nævne mine ’boblere’, der var meget tæt på at ende på listen: Champions League (fodbold), World Series (Baseball), OL (Sommer), March Madness(College basket) og Ryder Cup (Golf)
5. Wimbledon
Verdens ældste tennisturnering har ældet med ynde. Turneringen blev første gang afholdt i 1877. Wimbledon er æstetik på højt plan. Det grønne græs, det hvide tennistøj og de gule slazenger bolde, der en fryd for øjet. Wimbledon er synonym med tradition. Det er eksemplet på, når sport ophøjes til noget finkulturelt.
128 mænd og 128 kvinder træder hvert år ind i turneringen, der bliver afviklet over to uger. Det sammenpressede program tiltaler mig. De fleste vil naturligt se frem mod de afgørende finaler, men jeg nyder mest de første dage. Der kan jeg se 10 tenniskampe om dagen, de kommer som perler på en snor, hvis altså det uforudsigelige engelske vejr tillader det. Regnen, der altid rammer banerne, gør bare turneringen endnu mere charmerende. Kampe kan blive spillet over flere dage, og man kan begynde at kloge sig på, hvem der får mest gavn af dem. Wimbledon er bare en fantastisk oplevelse år efter år.
4. NHL Playoff
Hvor Wimbledon er skøn æstetik er NHL slutspillet det modsatte. Det er råt og grimt. Det er mænd med slutspilsskæg, der gror som en hybenbusk- helt uden kontrol. Det er canadier uden tænder. Det er tvivlsomme trøjer, der sjældent gør noget godt for det visuelle. Men det er også hardcore action. Op til 28 kampe for et hold, af verdens hurtigste holdsport, afviklet på kun 62 dage. Der er en god grund til, at man siger Stanley Cup trofæet, er det hårdest at vinde. Det er fart, slåskampe og had. Hockey er en barsk sport, der bliver intensiveret til et nyt stadie i slutspillet. Det er år efter år smukt at se to mandskaber kæmpe til sidste blodsdråbe over syv kampe for til sidst at stille sig på en lang række, som artige skolebørn, og give modstanderne hånden i respekt for at have ovelevet den krig, de har udkæmpet, og nu alle har som et minde for livet.
3. VM i fodbold
Roger Miller danser ved hjørneflaget. Nordkorea spiller mod brasserne. De farverige fans fra små caribiske øsamfund danser i 90 minutter. Disse er nogle af de oplevelser en VM slutrunde giver. Jeg synes kvalitetsmæssigt Champions League er bedre fodbold, men det er ofte de samme hold år efter år. VM er kun hvert fjerde år. Vi glemmer nogle af de sjove indslag fra verdens fodbold afkroge, der til VM kan fortrylle og forbløffe en hel verden. Den europæiske klubfodbold er taktisk tæt forbundet, der er ikke de store udsving. Dem kan man heldigvis stadig få til VM, når små nationer overrasker og kvalificerer sig. Sådan forløber de første uger, inden man gør klar til knald og fald kampene. Her overtager vigtigheden, og det er hjerteskærende at se de store stjerner forlade turneringen med tåre i øjnene. Denne turnering betyder alt for spillerne, der til VM får muligheden for at træde ud af helterollen og fremstå som rigtige mennesker, der har det umenneskelige pres, at skulle forsvare nationens ære.
2. NFL Playoff
Havde dette været en liste over de bedste sportsweekender havde NFL Divisional round lagt på en solid første plads. De 8 bedste hold mødes over to dage. Det er bare rigtig god underholdning år efter år. NFL lever efter min mening højt på de få kampe. Hver eneste kamp bliver en event. Modsat NHL slutspillet hvor nogle kampe kan springes over og udskiftes med en god nattesøvn, er det ikke tilfældet med NFL slutspillet.
Jeg vil ikke gå glip af et eneste sekund, og når kampene er afviklet, vil jeg bruge en hel ugen på at analysere, hvad der nu vil ske, i spænding. NFL slutspillet er for mig ligeså spændende i optakten som selve kampene. Vi bliver kun forkælet i weekenden. Ventetiden bliver lang og ubarmhjertig. Det gør bare det hele bedre.
1. Tour de France
Skal man lave en film eller skrive en bog, der skal have succes, er det nødvendigt at kigge på berettermodellen. Vi kender den alle fra folkeskolen, og den hænger sikkert de fleste ud af halsen. Det er dog en grund til at din dansklære tvang dig til at lære den udenad. Den virker nemlig. Det giver gode og spændende fortællinger, hvis man følger dens simple vendepunkter.
Det gør Tour de France. Det er derfor det bliver en fantastisk fortælling gennem det barske franske landskab år efter år. Vi starter med prolog. Det bliver anslaget. Så kommer den lange uge med flade etaper, som de fleste kalder kedelig og ligegyldig, men den er for mig helt essentiel i spændingsopbygningen, præsentation af ryttere og uddybning af konflikter. Når feltet rammer bjergene rammer de samtidig ’Point of no return’. Dramaet spidser til. Opbygningen af den daglige spænding fortsætter bare efter dette punkt. Flere bjerge, trætte ben og ryttere, der forlader løbet med bøjet nakke. Knækket af de modbydelige strabadser.
Klimaks vil ofte være en enkeltstart på den næstsidste etape, hvor de sidste pladser falder på plads. Et udsøgt drama hvor rytterne alene må overvinde dem selv og modstander. Berettermodellen ville dog ikke være komplet uden den efterfølgende udtoning af konflikten. Den får vi, når rytterne fragter sig selv som helte, der har overlevet vanviddet, til byernes by – Paris. Touren har adopteret den bedste model, og derfor er det år efter år en enestående sportsbegivenhed, som jeg ynder at kalde min favorit.
