Overskriften leder tankerne mod en spændingsnovelle uden spænding skrevet af en gymnasieelev, der ville ønske han eller hun havde valgt den matematiske linje. Det er dog en NFL klumme på det jævne med adskillige væsentlige mangler. Mere vil jeg ikke love.

Hvis du lige har hentet en frisk kop kaffe, smækket benene op, tænkt nu skal jeg nyde et øjebliks fred og læse et interessant syn på NFL, så må jeg hellere stoppe dig nu. Klummen i denne uge er ikke min bedste. Det bliver formentlig heller ikke den dårligste, selvom det ikke skal afvises endnu. Nyt fra NFL verdenen er begrænset og godt nok skræmmende uinteressante for tiden, så et banebrydende festfyrværkeri bliver denne klumme ikke. Jeg vil inden start sætte mine forventninger til 4 tal. Den jævne præstation med adskillige væsentlige mangler ville censor sige. Er du på min alder og tænker et ’4 tal’, imens du ligner et spørgsmålstegn, så er det omregnet et solidt 7 tal på skalaen fra vores ungdom.  

Jeg har siden sidste fredag gransket nettet for en interessant vinkel og lagt hjernen i blød for at servere en lækker historie for dig, men har givet fortabt. Jeg har i stedet lagt mærke til tre mindre historier, som er interessante på hver deres uinteressante måde. Derfor får du tre retter serveret denne uge. Håber du holder ud til desserten. Held og lykke!

Æbler til forret
”Det er hvad der sker, når tynde kvinder styrer verden, de glemmer chokoladen.” En helt fantastisk sætning skrevet af Eli Apples mor i en artikel om hendes NFL Draft oplevelser. Grunden til hendes udbrud var en reception, hvor desserten kun imponerede ved dens fravær. Det gik ikke den skønne kvindes mave forbi, så det skulle selvfølgelig kommenteres, og det har så efterfølgende fået selveste Roger Goodell til at sende Fru Apple en kurv med brownies som undskyldning (eller tak for i det mindste at skabe lidt interesse omkring NFL). Sidder du nu og tænker: ”Gud, hvor er det dog ligegyldigt”, så kan jeg kun give dig ret, men det er også et bevis for, hvor lidt der er at gøre med i denne tid. Interesserer du dig som jeg ikke meget for, om Amendola har sagt ja til at omstrukturere sin kontrakt. Så er der ikke meget at komme efter. Men…

Ligegyldigt hvor, ja hvad skal man sige andet end, ligegyldige Apples mors udtalelser er for de fleste, så har de dog den fordel, at det er skrevet uden det store filter. De er ikke fyldt med kliche svar som ’Vi tager en kamp af gangen’ eller ’jeg kunne ikke have gjort det uden holdet’, og det er forfriskende. Selvfølgelig er der glæde hele vejen rundt, når man bliver draftet, men kunne der ikke bare nogle gange være en spiller, der bandede højlydt over dem, der valgte ham. Sikkert ikke. Så vi må nøjes med Annie Apple i øjeblikket, hun er da heldigvis præcis og ærlig. Især udtalelse om at sønnen måtte være tosset, hvis han som arbejdsløs ung mand uden uddannelse kunne tillade sig at møde offentligheden med et Rolex ur på armen. Han kunne tjekke klokken på sin mobil, hvis han havde brug for at vide hvad klokken var. Det er kloge ord og sikkert en type fornuftig stemme i baggrunden mange af de unge, og tidligere NFL spillere, ville ønske, de havde haft.

’Fried Chicken’
Den anden historie, der faldt mig i øjnene, kunne sagtens have fået sin egen klumme, men den gjorde mig samtidig så hovedrøstet irriteret, at jeg ikke orkede at skrive et længere stykke om den. Sagen kort fortalt er den, at Trent Richardson har fået endnu en chance, denne gang hos Ravens, til at blive den runningback, alle og især Browns og Colts havde regnet med, han ville blive. Det der så gjorde mig træt var da Trent glimrede ved at møde op hos Ravens en smule over den forventede vægt. Kom nu lidt Trent! Jeg ved det er let at sidde her på den anden side af jorden og blive skuffet, når man ikke selv skal gøre noget, men hold op hvor er det sløvt ikke at gribe en sidste chance for at tjene millioner af dollars, især når man er meget tæt på at have brugt hver en krone på kontoen.

Det var dog især runningbackens undskyldning, som gjorde mig helt træt. Da han stod der på vægten viste den nemlig 10 pund mere end forventet, der har sikkert ikke været en super stemning i rummet, men det virkede ikke til den tidligere Browns spiller var super overrasket, han vidste nemlig præcist, hvad der var sket. Han havde ikke regnet med en tur på vægten, så aftenen før havde han besøgt fastfoodkæden Popeyes, hvor han gjorde det af med en del ’Fried Chicken’. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor meget kylling man skal spise for at tage 10 pund på. Ja, det rigtige svar er vel, at man skal spise 10 pund kylling. Jeg synes det lyder som en del, og det var det ganske rigtigt også. 7,61 pund er rekorden for at spise flest hotwings, så måske Richardsson kunne gøre karriere indenfor den disciplin. Problemet er disse konkurrencer foregår på tid, så man skal være hurtig, og det ved vi alle ikke er Trents force, så det bliver måske også svært at skabe sig en karriere på den vis og tjene lidt til dagen og vejen. En ting er dog sikker, kan man begynde at tjene penge på dårlige undskyldninger, så skal det hele nok gå godt for den kære runningback.   

En lille dessert
Er jeg den eneste, der har lagt mærke til, at alle operationer, der udføres på NFL spillere, bliver karakteriseret som små (minor surgery)? Jeg er ikke læge, og bliver det aldrig, men skal man opereres, så er det ikke bare noget man henkastende betegner som betydningsløst. Når disse spillere lægger sig på briksen, er det fordi, alt andet har fejlet, så kan vi ikke lade være med at vurdere en operation som lille og ubetydelig, det er den helt sikkert ikke medmindre der er tale om en nedgroet negl, og det er sjældent tilfældet.

Præcis det samme kan siges om en hjernerystelse. Det hedder bare en hjernerystelse. Det er ikke en ’mindre’ hjernerystelse. Er hjernen blevet rystet godt og grundigt rundt i kraniet, så har det betydning for hovedet det sidder på manden. Lad være med at negligere det som en lille hjernerystelse.

Uhhh, det var dejligt at komme af med. Tillykke til jer der nåede bunden, der er kæmpe bedrift, nu kan I nyde pinsen med god samvittighed.