Alt var bedre i gamle dage. Det er vel naturligt at sige, når man kommer op i min alder. Overdrivelse fremmer jo forståelse, men der er ting, jeg savner fra fortiden, når det kommer til livets som dansk NFL fan.

Udgivet i samarbejde med sportsomnia.com

Jeg synes ikke selv, at jeg er blevet gammel endnu, men det er vel det første tegn på, at man virkelig er ved at blive gammel. Jeg indrømmer også gerne, at jeg har opgivet at følge med i dagens nye musik. Jeg kender ikke navnene på de nye kunstnere. Det eneste jeg ved er, at jeg synes, at den overvejende del er noget larm. Det samme er gældende, når jeg kigger på filmens verden. Jeg kan blive helt nostalgisk, når jeg tænker tilbage på de ’post-modernistiske’ mesterværker, som prægede 90’erne. Jeg har i hvert fald fået nok af den evige strøm af superheltefilm, der optager 4 af de 7 sale i biograferne. Er det kun mig, der tænker Batman vs. Superman lyder som noget være lort? En kamp mellem 2, der ender uden vinder. Du ville jo heller ikke lave en rocky film, hvor den afsluttende kamp ender uafgjort. Puh, det var dejligt at komme af med.

NFL mystikken er væk
Det er også gældende for NFL. Her er der specielt en ting, jeg savner ved dagene uden internettet. Der var nemlig dengang noget befriende i, at Google ikke altid var klogest. Der var noget skønt i, at man kunne have en længere samtale om en situation, man ikke bare kunne gense på nfl.com og læse en længere analyser af espn.com. Det var nået mystik om denne mærkelig sport, de kun spillede i USA. 

Det eneste tilgængelige var en times højdepunkter. Ja, det var hvad, det kunne blive til i de danske medier. 1 time på TV3. Det eneste supplement til dette var tekst-tv på CNN, der havde resultater og stillinger. Det kunne nemlig godt være en smule svært, for en dreng i 10-12 alderen, at holde styr på stillingerne i de forskellige divisioner. Jeg kan til dette tilføje, at det var mere udfordrende end tysk grammatik at regne ud, hvem der kom i playoff, og hvad systemet var. Hold op de unge har det let i dag. Google skal nok fortælle dem svaret, ellers kan et Facebook- eller Twitterspørgsmål ofte afhjælpe de mere komplekse subjektive problemstillinger.

Da jeg skulle i NFL
Denne direkte vej til endeløs information betyder så desværre, at man ikke er tvunget til at bruge lang tid på at undersøge noget. Lad dette være et eksempel på, hvor problematisk længden på et fieldgoal kunne være i starten af 90’erne. Jeg havde dagen før set, den berømte time med højdepunkter, og blevet ovenud imponeret af en kicker, der afgjorde kampen fra imponerende 55 yards. Sparket blev vist flere gange. Den ene vinkel var bag kickeren. Filmet med en telelinse, det skabte et imponerende syn. Stængerne bag målet så ud til at være kilometer væk, det virkede umenneskeligt at sende en ovalbold igennem dem fra 55 yards. Hvis jeg havde haft Google ved hånden, havde jeg hurtigt kunne gennemskue den faktiske omregning fra yards til meter, men det havde jeg ikke, så dette spark fik næsten guddommeligstatus for en dreng som jeg.

Dagen efter havde jeg stadig ikke glemt dette spark, og jeg blev selvfølgelig nød til at dele dette fantastiske syn med min gode ven Anders. Han var dog ikke så imponeret som jeg. Han mente, at Peter Schmeichel sagtens kunne sparke dobbelt så langt. Det startede et mindre skænderi, der selvfølgelig skulle afgøres, og nu vil der sidde nogle unge læsere om lidt og tænke, hvad fanden snakker han om. Vi gjorde det eneste logiske på den tid. Vi fandt et leksikon frem. Hvordan skulle vi ellers omregne yards til meter. Til min skuffelse var 55 yards pludselig ikke så meget, men Schmeichel kunne i hvert fald ikke sparke dobbelt så langt. Det medførte naturligt, at vi slog en fodboldbanes dimensioner op i et leksikon. Det var her jeg måtte overgive mig og skuffet konstatere, at 55 yards ikke var ret meget at sparke. Det kan vi da næsten gøre.

Kunne vi blive kickere i NFL? Havde vi fundet et fantastisk job, som ingen andre havde gennemskuet. Det var vi faktisk rimelig sikre på. Vi tog derfor straks til boldbanen, der lå urørt bag gymnasiet. Vi stillede os på midten og så, hvor langt vi kunne sparke. Det havde selvfølgelig været en bedre historie, hvis jeg kunne berette, at vi havde sendt bolden ned på overlegeren fra midten, og det havde selvfølgelig også været mere brugbart, hvis vi havde haft en amerikansk fodbold. Det havde vi bare ikke, og nej, vi sparkede den ikke i nærheden af ret langt. Vi var dog selv en smule imponerede af os selv. ”Vi er jo kun 10 år. Jeg tænker, at vi kan spille i NFL om 5 år, hvis vi træner lidt” sagde jeg til Anders, og han var ret enig. Det var da ikke særlig svært.

Vi snakkede og snakkede og drømte og drømte, indtil vi kom hjem, og Anders godt tilfreds fortalte sin far om vores fremtidsplaner. Det blev dog en smule klart på hans anstrengte grimase, at han måske ikke helt regnede med, at 5 år var en realistisk tidsramme. Han prøvede pædagogisk at forklare om den ovale bold, der havde en anden vindmodstand og var en smule sværere at sparke præcis. Vi kunne godt se, at han nok havde en smule ret i denne analyse, og drømmen gled en smule i baggrunden igen. Det virkede pludselig som utroligt hårdt arbejde at blive en god kicker.

Mit Budskab
Budskabet med denne historie er. Vi havde en fantastisk dag! Vi havde det sjovt, og vi havde mulighed for at skabe naive drengedrømme, fordi vi ikke havde alt fakta til rådighed. Vi greb ikke bare vores Iphone og fandt svarerne. Så let var det ikke, og det kan jeg virkelig godt savne i dag. Jeg savner især, her omkring draften, at man har alt faktuelt viden om spillerne tilgængelig. Jeg savner samtaler baserede på rygter, eller noget man engang havde set. Det var sgu en sjov måde at diskutere football på.