Eagles har i en stor handel med Cleveland Browns handlet sig til 2. valget i dette års draft. Det forventes, at ørnene fra Philadelphia tager én af de to bedste quarterbacks i draften, Jared Goff eller Carson Wentz.

 

I sidste uge var det Los Angeles Rams, der i jagten på en ny stjerne-quarterback handlede sig til førstevalget i dette års draft. I dag var det så Eagles, der brød banken for at få fat på en ny offensiv styrmand. Holdet fra Philadelphia har nemlig lavet en stor handel med Cleveland Browns om at rykke fra det 8. valg i draften til nummer 2. 

Eagles trader sig op for at få fat på én af de to højt profilerede quarterbacks i denne draft, Jared Goff eller Carson Wentz. 

Som betaling for at rykke op til nummer 2, har Eagles sendt adskillige draftpicks den anden vej. Blandt andet deres 1. rundevalg i år og næste år. 

”Vi får den spiller, vi vil have”

Howie Roseman, der står for sammensætningen af Eagles’ hold, har på en pressekonference bekræftet, at man handler sig op i draften for at vælge en quarterback.

”Vi kan kun lave en handel som den her ved at være sikre på begge quarterbacks, og det er vi – vi er sikre på at få den spiller, vi vil have,” siger Howie Roseman på dagens pressekonference. 

Han nævner samtidig, at handlen har været undervejs i tre uger.

Dagens handel gør samtidig Sam Bradfords fremtid i klubben usikker. Howie Roseman understreger dog, at Bradford stadig er at finde i klubben fremover.

”Lad mig gøre én ting klart: Sam Bradford er stadig vores startende quarterback. Vi sender ikke ham til en anden klub,” siger Roseman.

Philadelphia Eagles spiller deres første kamp i den kommende sæson mod netop Cleveland Browns, som de har handlet med i dag.

Adskillige folk i og omkring NFL har allerede reageret på den store nyhed på Twitter.

In a QB dependent #NFL, I applaud both teams for going after guy they think is franchise changing. Even when it’s just a 50/50 proposition.

— Brian Billick (@CoachBillick) April 20, 2016

#Eagles know you can only play one QB right? Trying to put together a hell of a pitching rotation, otherwise.

— Troy Renck (@TroyRenck) April 20, 2016

If you truly believe that a player can be a franchise QB, you go get him. Too many teams are afraid to make a mistake. @Eagles were bold.

— Manish Mehta (@MMehtaNYDN) April 20, 2016

It’s smart for the @Eagles to invest in quarterbacks. Most valuable trade commodities. Look at how much teams have given up for backups

— Bucky Brooks (@BuckyBrooks) April 20, 2016

The Eagles do, in fact, love Goff. However, like most other teams, they believe Rams are taking Goff. So they’ll happily take Wentz…

— Michael Silver (@MikeSilver) April 20, 2016