NFL-holdene begynder på opstarten om nogle uger, og i forgårs skød vi gang lille positionsgennemgang rundt i NFL. Tredje afsnit handler om NFL-holdenes linebackere.

I otte artikler over otte dage vil Dennis Cordsen og jeg kigge på 8 forskellige positionsgrupper i NFL. Vi vil lave en liste med de 5 bedste og de 5 værste til de valgte positionsgrupper. Kom gerne med din mening på Facebook eller Twitter.

Vi har nu kigget på de spillere, som typisk liner op nær line-of-scrimmage. Nu bevæger vi væk fra line of scrimmage og tilbage til linebackerne. Hvem har NFLs bedste og værste linebackere?

De 5 bedste Linebacker-grupper

Top 5 LBs Dennis Teis
1 Carolina Panthers Carolina Panthers
2 Chicago Bears New England Patriots
3 New England Patriots Seattle Seahawks
4 Seattle Seahawks Chicago Bears
5 Minnesota Vikings Cincinnati Bengals

Begrundelse

Dennis: Seahawks og Patriots har begge 2 rigtig gode linebackere, men mangler en tredjemand. Dette samme har Bears i Danny Trevathan og Jerrell Freeman, men reelt er Panthers relativt sikre vindere her for mig med Luke Kuechly og Thomas Davis samt to solide spillere i AJ Klein og Shaq Thompson. Seattle og New England har i henholdsvis K.J Wright og Bobby Wagner samt Jamie Collins og Dont’a Hightower 2 rigtig dygtige linebackere, men begge hold mangler en tredje starter, og derfor er de placeret efter Panthers og Bears.
Der er ikke rigtigt en 5. LB-gruppe, der fortjener at blive nævnt sammen med de første 4, men Anthony Barrs niveau gør, at Vikings får 5.pladsen, da LB-gruppen samtidig har spillere, der ikke vil falde helt igennem. 

 

Teis: Generelt er der meget få hold som har reel dybde på linebacker-positionen. Panthers har både topspillere i form af Kuechly og Davis og god dybde med Klein og Thompson. De er derfor rimeligt sikre vindere foran 3 hold, som alle har topspillerne men ikke dybden. Hvem der reelt er bedst mellem Patriots, Seahawks og Bears er meget lige, men med et mulehår får Patriots med Hightower og Collins æren.
Bears får den dårligste placering af de tre ud fra argumentet, at både Freeman og Trevathan kommer fra andre hold og skal vænne sig en smule til et nyt system. Afstanden mellem nr. 4 og 5 er stor, og generelt er der rigtig mange dårlige linebacker-grupper i NFL. Bengals får femtepladsen mest pga. god dybde. Burfict er en god spiller uden at være en stjerne, og efter ham er der næsten en håndfuld spillere som alle er rimelige.

De 5 dårligste linebacker-grupper

5 dårligste LBs Dennis Teis
1 Cleveland Browns Cleveland Browns
2 Indianapolis Colts Washington Redskins
3 Washingtons Redskins New York Giants
4 New Yorkg Giants Indianapolis Colts
5 Atlanta Falcons Green Bay Packers

Begrundelse

Dennis: Cardinals reddes af, at vi kalder Deone Buchanon for en linebacker, for uden ham havde de måske fået førstepladsen her. Falcons har en elendig gruppe, men de er dog ikke helt horrible. Giants har som Falcons mange dårlige, men Cleveland, Colts og Redkins kan de alligevel ikke røre.
Redskins går fra 1.pladsen til 3.pladsen på 7.rundevalget Steven Daniels, som jeg har en personlig fidus til… Samtidig siger det lidt om hvor helt igennem skrækkelige disse linebacker-grupper reelt er. 
Jeg går med Cleveland, der de kan mønstre Demario Davis, Christian Kirksey, Tank Carder, Justin Tuggle og Scooby Wright på førstepladsen. 

Teis: For tredje artikel i træk indtager Browns minimum en andenplads på den ærgerlige liste. Dennis har allerede listet spillerne, og eneste tilføjelse er: suk… 
For mig snupper Redskins andenpladsen, da de reelt set er næsten lige så ringe som Browns. Giants har et hav af dårlige linebackere, men kvantitet hjælper ingen her. Colts har ikke meget kvalitet bag D’Qwell Jackson, som er ved at være oppe i årene. Nate Irving har lidt erfaring, og kan måske være en tålelig starter, hvilket skubber dem over Giants. Falcons går lige fri af femtepladsen, da Vic Beasley efter sigende rykkes til linebacker i år, og i hvert fald på talent opgraderer gruppen. Samtidig er Packers tyndt besat, specielt når Clay Matthews (heldigvis) rykkes tilbage som edge. Deres gruppe har noget talent, men jeg føler mig ikke overbevist om, at det bliver forløst i år. 

IDL | EDGE | LBs I DBs ||| OLs | RBs | WRs/TEs | QBs