Steelers’ cheftræner begræder holdets store nederlag i AFC-mesterskabskampen, som han mener blev større på grund af Le’Veon Bells lyskenskade.

Pittsburgh Steelers’ succesfulde 2016-sæson har været bygget på den offensive trio; Ben Roethlisberger, Antonio Brown og Le’Veon Bell. Sidstnævnte måtte udgå af nattens kamp efter blot et enkelt quarter med en lyskenskade, som angiveligt har generet den 24-årige profil gennem de seneste par uger.
Mike Tomlin var efterfølgende ikke i tvivl om, at Bells fravær fik stor indflydelse på mesterskabskampens endelige resultat: “Selvfølgelig ændrede det kampforløbet (svar til spørgsmål om Bells skade, red.). Men skader er en del af spillet, som vi må tage højde for. Derfor fejlede vi også i at tilpasse os situationen.” udtalte Steelers’ cheftræner til pressen. Foruden holdets offensive mangler blev Steelers’ forsvar også flået levende af en yderst velspillende Tom Brady. Sidstnævnte har da også for vane at sætte markante tal på tavlen mod netop Mike Tomlin:


Således sluttede Bell opgøret med sølle 20 yards, mens hans afløser, DeAngelo Williams, sidenhen noterede sig for 34 yards og en enkelt touchdown. Med andre ord langt under Le’Veon Bells vanelige standarder.
Til trods for at Le’Veon Bell missede sæsonens første tre kampe med en karantæne, leverede den 24-årige running back en formidabel 2016-sæson. Således endte Bell med 1625 rushing yards og 619 receiving yards (inklusiv slutspilskampene mod Miami Dolphins, Kansas City Chiefs og New England Patriots).