Hvad i alverden snakker manden om, når han siger Cover-0? Og hvad er forskellen på Nickel og Dime forsvar? Kan man overhovedet snakke om en “startopstilling”?
Lad os kigge på det!

I denne uge skal vi kigge lidt nærmere på, hvordan holdene i NFL dækker op. Evner i opdækning er nogle af de vigtigste egenskaber, en forsvarsspiller kan have i NFL, som med tiden er gået fra at være en løbesport til en kastesport.

Dækker man en spiller op, bevæger man sig ofte på en hårfin balancegang mellem at blokere boldens bane og forcere et incomplete pass eller forhindre modstanderen i at gribe og dermed koster holdet en dyr straf.

Det at dække op for kastet er en kunstform. Ligesom med stort set alle andre aspekter af sporten, så er det nærmest en videnskab at skulle forsvare mod kastet. Så lad os kaste os ud i forståelsen af dette.

Situationer

Til at starte med, bør vi kigge på de forskellige situationer, som forsvaret kan stå i. Der er nemlig stor forskel på, om angrebet har en kort 2nd down, eller om de har en lang 3rd down.
Der findes således ”oplagte løbedowns” og ”oplagte kastedowns”.

På 1st and 10 har angrebet eksempelvis alle sine 4 forsøg endnu, og har derfor flere muligheder. Her kan de både kaste kort eller langt, men de kan også vælge at løbe bolden.

Har angrebet derimod en 3rd og lang (mere end 6 yards) er der stor chance for, at angrebet kaster bolden. En god runningback løber i gennemsnit 3 yards pr løb, hvilket ikke ville være nok til en ny første down og derfor er angrebet “tvunget” til at kaste bolden, hvis de ønsker at få en ny 1st down.
Eftersom at det er 3rd down, ved forsvaret samtidig også, at angrebet SKAL over line-to-gain (den gule streg på tv-skærmen, som viser, hvor langt angrebet skal for at få en ny 1st down), og de kan derfor stille sig og vente på stregen.

Hvis forsvaret skal forsvare en føring sidst i kampen, er det ofte ud fra helt andre betingelser end hvis man er i midten af 4. quarter. Modstanderens angreb vil forsøge at bevare så meget tid som muligt, mens forsvaret har interesse i at lade tiden løbe ud. Her har opdækning mindst lige så meget med forståelsen af reglerne, som det har med evner. tackler man forkert, kan man give angrebet en timeout, hvis man fx skubber en spiller ud over sidelinien.

I løbet af de sidste 2 minutter af 2. quarter og de sidste 5 minutter af 4. quarter stopper tiden helt, når der kastes et incomplete kast eller hvis boldholderen løber ud over sidelinjen.
Derfor skal forsvaret være ekstra opmærksomme på at tackle boldholderen mens han stadig er på banen, for at tvinge uret til at tikke videre. Dette koster angrebet værdifuld tid eller i bedste tilfælde en time-out.

Opstillinger

Tidligere har NFL 101 dækket de to grundlæggende opstillinger – 3-4 forsvaret og 4-3 forsvaret. Dette er de typiske opstillinger, som bliver suppleret af 4 defensive backs: 2 cornerbacks og 2 safeties. Det er dog langt fra unormalt, at et forsvar stiller med henholdsvis 3, 4 eller sågar 5 defensive backs. Disse opstillinger har nogle helt specielle kælenavne, som du måske genkender, hvis du har spillet Madden.

Nickel er en opstilling, hvor forsvaret stiller med 5 defensive backs. Den ekstra spiller er typisk på bekostning af en linebacker, så man enten spiller 3-3-5 eller 4-2-5.

Dime er opstillingen med 6 defensive backs. Det er samme koncept, og er ofte på bekostning af yderligere en linebacker eller en defensiv linjemand.

Systemer

Udover beslutningen om hvilke spillere som skal være på banen, så er der også beslutningen om, hvordan spillerne skal dække op.

Der findes som udgangspunkt 2 typer: Zone- og mandsopdækning.

I Zoneopdækningen har hver spiller ansvaret for en zone på banen, som han skal dække op i. Her har spillerne større frihed til at læse quarterbackens bevægelser og øjne, da man ikke har ansvaret for at følge en spiller på tværs af banen. Til gengæld er zoneforsvar ofte sårbare i mellemrummene mellem to eller flere zoner, hvor quarterbacken kan ramme en receiver mellem to forsvarsspillere.

De mest almindelige zonesystemer er med 1, 2 eller 3 dybe defensive backs og kaldes hhv. cover 1, cover 2 eller cover 3. I et almindeligt cover 2 vil der være 4 spillere, som presser quarterbacken; 3 linebackers der dækker henover midten; 2 cornerbacks som dækker yderst og 2 safeties som dækker en banehalvdel hver bagerst.

Et forsvar kan også spille mandsopdækning. Her har hver spiller ansvaret for at dække en spiller, og flere gange er der mere end en spiller til at dække den samme receiver. Patriots forsvar spiller ofte en variant hvor holdets 2. og 3. bedste opdækningsspillere dobbeltdækker modstanderens bedste receiver, for på den måde at eliminere den stærkeste trussel. Den bedste forsvarsspiller er så isoleret med angrebets 2. bedste receiver.

Et af de bedste eksempler på en vellykket mandsopdækning kan ses i kampen mellem Seahawks og Patriots i Super Bowl XLIX:

Forsvarsspillerne i mandsopdækning har ansvaret for hver sin spiller, og skal derfor være gode til at læse receivernes ruter og analyserer rutekombinationer. En af svaghederne ved mandsopdækning er, at forsvaret kan rammes af dårlige duller. Hvis en linebacker dækker en receiver, kan linebackeren blive slået med fart, mens en cornerback kan blive slået af en tight end, som er enten stærkere eller større.