Clay Matthews, James Harrison, Julius Peppers og Mike Neal risikerer alle karantæne, hvis de ikke indvilliger i at lade sig interviewe i sag om præstationsfremmende midler. 

I slutningen af 2015 sendte nyhedskanalen Al Jazeera en dokumentar, der navngiver adskillige sportsudøvere og påstår, at de har taget ulovlige væksthormoner. Blandt de nævnte atleter var NFL-stjernerne James Harrison, Clay Matthews, Julius Peppers, Mike Neal og Peyton Manning.

Alle spillerne har på det pureste afvist anklagen og peger på, at det eneste “bevis” er en kilde, der blev optaget under skjult kamera og senere har trukket sine udtalelser tilbage. NFL indledte dog stadig en efterforskning af sagen, og det er i denne sammenhæng, at de ønsker at interviewe spillerne. 

Peyton Manning, der nu er pensioneret, blev frifundet for en måned siden, da man ikke havde nogen troværdige beviser. De resterende spillere er dog ikke ude af NFLs fokus af den grund. De blev indkaldt til et interview for en måned siden, og det ser ud til, at spillerne har indsendt kommentarer på rapporten til NFL, men ikke deltaget i et rigtigt interview, hvor de kan spørge ind til udtalelserne.

Det er denne mangelfulde samarbejdsvilje som NFL nu truer med at straffe med karantæne. Spillerne har nu 10 dages karantæne til at stille sig til rådighed for interview, ellers vil de få karantæne indtil de deltager. 

James Harrison, Clay Matthews, Julius Peppers and Mike Neal will be suspended if they haven’t submitted to interviews by Aug. 26 source said

— Tom Pelissero (@TomPelissero) August 15, 2016

NFL letter says: unless they cooperate suspension starts 8/26 and continues until fully participated in an interview w/ NFL investigators

— Jason La Canfora (@JasonLaCanfora) August 15, 2016

Specielt Packers’ Mike Neal får med grovfilen i brevet. NFL skriver, at de kan bevise, at han i den indsendte udtalelse til NFL er kommet med usandheder. 

What was the “demonstrably false” part of Mike Neal’s sworn statement? Said he hadn’t violated PED policy before. He was suspended in 2012.

— Tom Pelissero (@TomPelissero) August 15, 2016

Hvordan spillerne håndterer truslen bliver interessant at følge. Da NFL i første omgang indkaldte James Harrison til et interview, meddelte han, at han ikke gad at bruge tid på det under training camp. Han sagde også, at han ikke ville lade NFL agere bølle overfor ham.

Ovenpå NFLs brev til spillerne har James Harrisons agent udtalt, at NFL og Spillerforeningen er to tyre i en ring, og at det var NFL, der i første omgang frarådede spillerne at lade sig interviewe mens de håndterede sagen.

Parise said “we have never denied an attempt for an interview” and said “James would be open to it,” but he said PA handling case…

— Jason La Canfora (@JasonLaCanfora) August 15, 2016

Parise says NFL is trying to bully NFLPA and vice versa. Says its two bulls in a ring #Steelers

— Dale Lolley (@dlolleyor) August 15, 2016

NFL har ifølge overenskomsten ret til at give karantæne til spillere, hvis de ikke vil samarbejde med NFL. Det er samme begrundelse, der er blevet brugt i forbindelse med Tom Bradys karantæne. Denne overenskomst er i forbindelse med Brady karantænen blevet voldsomt upopulær, da det er gået op for folk, hvilken magt Goodell og NFL besidder. Den bliver dog næppe genforhandlet lige foreløbigt, da vi kun er halvvejs igennem den 10-årige periode, som den er gældende for.