Den tidligere New York Jets defensive end, Dennis Byrd, døde i går i et trafikuheld på en motorvej i Oklahoma.

New York Jets legenden, Dennis Byrd, kørte i går galt i sin bil og blev erklæret død på stedet. Udover Byrd er der yderligere to involveret i uheldet, som meldes i kritisk tilstand. Den ene var chaufføren i den modkørende bil, en 17 årig lokal, mens en passager fra Byrds bil, en 12-årig pige, også er i kritisk tilstand.

Dennis Byrd blev drafted i 2. runde af draften i 1989 og spillede derefter 4 sæsoner for Jets hvor han lavede 28 sacks. Hans bedste sæson kom i 1990, hvor han lavede 13 sacks for holdet.

Hans karriere stoppede brat den 29. november, da han ramte sammen med en holdkammerat og blev lammet.
Byrd gennemgik derefter genoptræning og fik med tiden førligheden i benene tilbage.

I 1993 var han så langt i sin genoptræning, at han kunne gå ind på banen som æreskaptajn i Jets første hjemmebanekamp mod Denver Broncos, hvor han fik lov at kaste mønten, og han fik i halvlegen overrakt et trofæ som “Mest inspirerende spiller” af holdets præsident, Steve Gutman.

Byrds nummer 90 blev ikke brugt siden, men blev først officielt trukket tilbage ved en ceremony i 2012.