Eric Decker er snart fortid hos New York Jets, der vil forsøge at trade receiveren. Skulle det ikke lykkes at trade Decker, vil klubben fritstille ham.

New York Jets har besluttet sig for at skille sig af med den erfarne receiver, Eric Decker. Jets vil forsøge at trade receiveren, men skulle det ikke lykkes, vil de i stedet fritstille Decker i løbet af ugen. Det skriver ESPNs Adam Schefter på Twitter


Schefter kunne rapportere om Deckers forestående exit blot få timer, efter Jets fritstillede linebackeren, David Harris.
*** Læs også: Mike Zimmers er clearet efter den ottende øjenoperation
30-årige Decker har tilbragt tre sæsoner hos New York Jets, men missede en stor del af 2016-sæsonen på grund af en skulderskade.
Den skade kan meget vel betyde, at et trade ikke kommer til at ske, hvorfor Decker sandsynligvis får muligheden for selv at vælge sit næste hjem i free agency.
Hos New York Jets blev det til 2.183 yards og 19 touchdowns for Decker. Hans bedste sæson var 2015, hvor han greb for 1.027 yards og 12 scoringer. Inden han skiftede til Jets i 2014, spillede Decker fire år hos Denver Broncos med stor succes.
https://twitter.com/JessieJDecker/status/872211819796058113?ref_src=twsrc%5Etfw&ref_url=http%3A%2F%2Fwww.nfl.com%2Fnews%2Fstory%2F0ap3000000813583%2Farticle%2Fnew-york-jets-to-part-ways-with-wideout-eric-decker