New York Giants superstjerne Odell Beckham Jr. måtte hjælpes fra banen mandag nat


Normalt i pre-season kampe spiller de store stjerner kun ganske lidt, men i Monday night opgøret mellem New York Giants og Cleveland Browns var såvel Beckham som Eli Manning stadig på banen i begyndelsen af anden quarter.
På første down og 10 kastede Manning en dyb out til en fri Beckham.
Den dygtige receiver greb bolden og blev ramt uheldigt i tacklingen af Browns strong safety Briean Boddy-Calhoun.
Beckham rejste sig op, men satte sig ned på banen igen og måtte hjælpes fra grønsværen, mens vågne Giants-fans over hele verden holdt vejret.
Først lignede det en potentiel knæskade, men heldigvis for Giants og Beckham er der kun tale om et vrid i anklen.
I spillertunnelen under stadion lagde den 24-årige playmaker sig igen ned, og måtte igen have hjælp for at fuldføre turen til røntgenundersøgelse.
https://twitter.com/MySportsUpdate/status/899798589358133248
I omklædningsrummet efter kampen kunne han dog berolige de fremmødte journalister, men var ikke villig til at svare på, om han synes det var et unødvendigt lavt hit.


Browns vandt i øvrigt kampen 10-6