Når Giants senere i dag spiller den vigtige divisionskamp mod Washington Redskins, bliver det uden den normale runningback Rashad Jennings, der må sidde ude med en skadet tommelfinger.

New York Giants har fået en perfekt start på sæsonen med sejr i sæsonens to første kampe. Senere i dag har de chancen for at bygge videre på den gode start og samtidig stikke en alvorlig kæp i hjulet hos rivalerne Washington Redskins, der er startet med to nederlag.

Det bliver dog en opgave, de må klare, uden den normalt primære runningback Rashad Jennings. Den 31-årige runnningback har en tommelfingerskade, der holder ham ude af opgøret.

Jennings har i de to første kampe løbet for 101 yards på 31 forsøg. I stedet bliver Shane Vereen den primære runningback, men forvent også at Orleans Darkwa vil få hænderne på bolden.