Selvom man ikke har job i NFL, kan ligaen åbenbart stadig uddele karantæne!

Den tidligere New York Giants kicker Josh Brown får karantæne yderligere seks kampe for en episode med hustruvold, rapporterer Adam Schefter fra ESPN.
Brown har allerede udstået en spilledags karantæne i begyndelsen af ​​2016 sæsonen, men ligaen iværksatte en større undersøgelse af hændelsen og besluttede fredag ​​at suspendere ham seks kampe yderligere, siger kilder.
Brown, der stadig ikke har fået ny kontrakt af Giants, efter de fritstillede ham i oktober sidste år, fortalte i den amerikanske udgave af Go Morgen Danmark, at han aldrig slog sin ex-kone, Molly Brown.
“Jeg har lagt mine hænder på hende, jeg sparkede stolen væk under nede, og jeg holdt hende nede.” sagde Brown, “Jeg slog hende aldrig. Jeg har aldrig taget kvælertag på hende. Jeg har aldrig gjort den slags ting.”

Brown blev arresteret den 22. maj 2015 med mistanke om alvorlig hustruvold. Der blev dog aldrig rejst tiltale. I oktober 2016 kom der dokumenter til veje der indikerede, at han fysisk, mundtligt og følelsesmæssigt havde misbrugt sin kone.
Nu har NFL gennemgået sagen, og i modsætning til ordensmagten, har ligaen altså valgt at straffe kickeren. Foreløbig med seks spilledages karantæne.