Giants receiver Odell Beckham Jr. har lavet en meget lukrativ aftale med Nike

25 millioner dollars eller ca. 160 millioner kr. for de næste 5 år. Det står en af NFLs bedst kendte wide receivers til at tjene.


Det er den største aftale en NFL-spiller nogensinde har lavet med en skoproducent, og det endte endda med kampvalg mellem Nike og Adidas. Førstnævnte matchede angiveligt den tyske virksomheds tilbud og sikrede sig dermed, at NFLs bedste hænder fortsat har Nike-støvler på fødderne.
Det er dobbelt så meget som Nike nogensinde har betalt en NFL-spiller tidligere. Det er samtidig mere end Odell Beckham Jr. tjener hos New York Giants, hvor fjerde-års-receiveren stadig spiller på sin rookie-kontrakt og står til at tjene 3,3 millioner dollars i 2017.
Beckham’s værdi for Nike skal ikke kun ses i TV-eksponering, men også i hans popularitet på de sociale medier. Han har mere end 8,3 millioner følgere på Instagram, 2,3 millioner på Twitter og 1,3 millioner på Facebook.


Nike laver dog også handsker, så mon ikke vi får Odell Beckham at se med de klassiske Nike-handsker med teamlogo på næste sæson.

1 KOMMENTAR

  1. Gigantisk i NFL kredse.
    Læste lige, at James Harden i 2015 underskrev en sponsoraftale på 13 år til en værdi af 200 mio dollars.. såååå

Comments are closed.