Dommen over New York Giants for walkie-talkie-gate er faldet. Holdet og cheftræner Ben McAdoo har fået bøder, mens holdets fjerderundevalg i 2017 er rykket ned som det sidste i runden.

I divisionsopgøret mod Dallas Cowboys for ni dage siden brugte New York Giants-cheftræner, Ben McAdoo, en walkie-talkie til at kommunikere med Eli Manning på banen. Det var en markant overtrædelse af NFLs reglement, og derfor er de blå fra New York nu blevet straffet.

NFL har givet Giants en bøde på 150.000 dollars, mens McAdoo må punge ud med 50.000. Samtidig er holdets fjerderundevalg i 2017 Draften blevet rykket ned bagerst i selvsamme runde efter alle de såkaldte ‘compensatory picks’, som holdene tildeles efter sæsonen.

Bøderne kan måske virke store, men med det høje lønloft i NFL er det stort set en ubetydelig konsekvens. Anser vi, at Giants går i slutspillet, hvilket er højst sandsynligt, vil ændringen af draftvalgets placering heller ikke være specielt markant.

Synes du, straffen er for mild, for hård eller måske passende? Kom endelig med dit indspark.