Det tidligere førsterundevalg cornerback Leon Hall har fundet sig en ny klub. Han har skrevet under på en et-årig kontrakt med New York Giants.

Sidste år havde New York Giants det ringeste forsvar i ligaen, hvis man måler på antal tilladte yards. Det betød, at de kun hentede seks sejre, hvilket kostede den legendariske cheftræner Tom Coughlin jobbet, og satte et stort pres på holdet general manager, Jerry Reese, for at forbedre truppen. 

Det startede med, at Giants brugte mere end 100 millioner dollars på at skrive kontrakter med defensive end Olivier Vernon, defensive tackle Damon Harrison og cornerback Janoris Jenkins. Nu henter de så yderligere end cornerback i Leon Hall, som har spillet for Cincinnati Bengals de sidste ni sæsoner siden de valgte ham i første runde af draften i 2007.

Kontrakten med Hall har en værdi på op til to millioner dollars og gælder for den kommende sæson. Hos Giants skal Hall primært hjælpe til, som slot-cornerback, hvor han har været rigtig god for Bengals, som eftersigende også prøvede at få fat i ham igen. Det blev i stedet til en tur til “The Big Apple” og endnu en god spiller til et ringe forsvar.