Det har været 48 turbulente timer for New York Giants siden Eli Mannings overraskende bænkning. Nu udtaler John Mara, der sammen med Steve Tisch ejer holdet, at det ikke er sikkert at træner Ben McAdoo er at finde på sidelinjen året ud. Samtidig løfter Mara sløret for tankegangen bag bænkningen.

“Der ingen garantier er i livet.” Sådan udtalte John Mara sig til Tom Rock fra NewsdaySports, direkte adspurgt om McAdoos job er sikkert for resten af sæsonen. Da han dernæst blev bedt om at evaluere McAdoos sæson, sagde ejeren: “Vi er 2-9. Det gør mig pinligt berørt. Der er ingen der gør deres job ordentligt lige nu“.
Udtalelserne er et godt billede på hvor katastrofal en sæson Giants har haft. For et års tid siden blev McAdoo rost med store ord af ledelsen, efter han førte Giants til en flot 11-5 record, hvilket var første gang “G-Men” nåede et to-cifret antal sejre siden 2010 sæsonen. Forventningerne var derfor skruet i vejret til denne sæson hvor McAdoo og general manager Jerry Reece igen var aktive i free agency og blandt andet hentede receiver Brandon Marshall for at give Eli flere muligheder i kastespillet.


Nu ser det dog formentligt ud til at både træner, general manager og quarterback må pakke tingene sammen og forlade New York efter sæsonafslutningen (hvis ikke før). Eli Mannings far Archie, hintede under et interview med New York Post at Eli ville være åben for at spille for et andet hold. Selvom hans kontrakt med Giants løber til og med 2019 og ikke indeholder en bytte-klausul, må det stærkt forventes at holdet lader Eli gå i off-season. Kritikken har haglet ned over holdet efter bænkningen, og at beholde Eli som backup næste sæson ville først for alvor give pressen blod på tanden i New York, en by der er notorisk kendt for sin store mediedækning af NFL. Mara sagde da også at han ville tage beslutningen vedrørende Manning med dennes ønsker in mente:

Omkring beslutningen om at bænke Manning

Mara fortalte ligeledes Tom Rock hvordan beslutningen om at bænke Eli var blevet til. En beslutning der ifølge Mara, blev taget af Eli selv. Ifølge Mara, havde han for et par uger siden snakket med general manager Jerry Reece om at sætte back up quarterbacks Geno Smith og Davis Webb ind i løbet af anden halvleg i sæsonens resterende kampe, for at kunne evaluere disse før 2018 draften hvor Giants højst sandsynligt har et top 5 pick, og derfor kan vælge en af draftens bedste quarterbacks.


Hvad Mara ikke havde med i sine planer, var Elis reaktion. Han var ikke tilfreds med blot at starte kampene, og foreslog derfor at de gjorde Geno Smith til starter i stedet. Alternativet så han som værende “unfair for mig, og unfair for Geno”. Her sagde Mara at “Jeg ville ikke have ham til slutte sådan her, men jeg forstår og respekterer hans beslutning. Han ønskede ikke at have hans rekord [for flest starter i streg i den regulære sæson af en Giants spiller med 210 stks, andenflest i NFL’s histore] plettet af at han kun spillede et par serier i hver kamp”.


Mannings reaktion fik Mara til at genoverveje om han skulle fortsætte med sin plan om at give Geno og Davis spilletid, men i sidste ende valgte han altså at holde fast i sin beslutning.