En håndværker har gjort et chokerende fund i Janoris Jenkins’ hjem. Ifølge det amerikanske medie skulle han have fundet en død person.

Ifølge det amerikanske medie TMZ har en håndværker, der skulle arbejde på noget med huset, fundet en død person i kælderen af Giants’ stjernecornerback, Janoris Jenkins, hus i New Jersey.

Informationerne er stadige sparsomme, men personen blev fundet tirsdag morgen, og politiet skyndte sig efterfølgende til stedet. Personen er blevet identificeret som Roosevelt Rene, som var en ven af familien. Sagen efterforskes som en drabssag og Rene skulle angiveligt være blevet kvalt.

TMZ og ESPNs Dianna Russini melder også, at Janoris Jenkins ikke er hjemme og har befundet sig i Florida siden forårstræningerne sluttede. Jenkins’ repræsentanter er ikke kommet med en kommentar på den bizarre sag.

Ifølge Dianna Russini har Jenkins haft noget familie boende i huset, og en mand, der hævdede at være Jenkins’ bror, skulle mandag have forsøgt at flyve fra New York til Fort Lauderdale ved Miami. Denne mand skabte dog forsinkelser og steg i sidste ende af flyet, da han var for bange for at flyve. Om episoden i lufthavnen har noget med den døde person at gøre er endnu uvist.