Da New York Giants’ superstjerne Odell Beckham Jr. søndag måtte udgå fra træningen med en skade, var de første melding, at det bare var lidt blå mærker og rifter. Det har vist sig ikke at holde stik, da Giants i går trænede for første gang i denne uge efter deres fridag mandag. Her var Beckham nemlig ikke med. 

Beckham kom til skade søndag, efter et uheldigt sammenstød med nyerhvervelsen Janoris Jenkins. Det endte med en stempling på Beckhams læg/ankel, men meldingerne gik på, at det ikke var alvorligt. Alligevel var han ikke med ved tirsdagens træning, trods en hviledag. Efter gårsdagens træning forklarede den nye cheftræner, Ben McAdoo, at der stadigvæk var noget hævelse i den nederste del af læggen og omkring anklen. 

 

Selv om OBJ missede gårsdagens træning, så regner Giants stadig med, at han er tilbage inden længe. Giants har de seneste tre sæsoner i træk været det mest skadesplagede hold i NFL ifølge ESPNs Football Outsiders, og derfor har meget af Giants’ opstart under McAdoo handlet om at forebygge skader under træningen, og Beckham er da også den første der må udgå fra en træning i år. 

I Beckhams fravær går meldingerne på, at rookie receiver Sterling Shepard var den store oplevelse ved træningen. Han stiller mere eller mindre permanent op med starterne, også når Giants kun bruger to receivers, så hold øje med ham, når sæsonen starter.