New Orleans Saints-center, Max Unger, har pådraget sig en fodskade, der højst sandsynligt koster ham mindst seks kampe af 2017-sæsonen.

Max Unger er samlingspunktet på New Orleans Saints’ offensive linje, der i bedste fald er middelmådig. Desværre må holdet med al sandsynlighed undvære den 30-årige profil i starten af 2017-sæsonen.


NFL Networks Ian Rapoport beretter, at Unger for nyligt er blevet opereret for en fodskade, og han forventes ude i cirka fem måneder. Det betyder, at han formentlig starter sæsonen på PUP-listen og dermed vil misse mindst de første seks kampe.
Den dygtige center kom til New Orleans i 2015 efter en byttehandel med Seattle Seahawks, hvor tight end Jimmy Graham røg den anden vej.
Skaden til Max Unger er uden tvivl et kæmpe tab for en offensiv linje, der ikke var specielt imponerende i for vejen, og det bliver spændende at se, hvad lappeløsningen bliver. Den mangeårige Jets-center, Nick Mangold, er en mulighed.