Så er den god nok. Adrian Peterson skal spille for New Orleans Saints.

Den stærke runningback har underskrevet en toårig aftale til 7 millioner dollars eller ca. 49 millioner kroner.  Heraf er halvdelen garanteret i første sæson. Det skriver Ian Rapoport fra NFL Network.
https://twitter.com/SportsQuotient/status/856835410550333440
Adrian Peterson blev draftet af Minnesota Vikings i første runde i 2007 som nr. 7 overall. Han har siden været klubbens største stjerne, og var i 2012 blot 9 yards fra at stikke legendariske Eric Dickersons rekord på 2.105 løbeyards i en sæson.
Den 32-årige runningback missede det meste af både 2014-sæsonen med karantæne og spillede kun med i fire kampe for Vikings sidste sæson pga. skader.
Adrian Peterson, der har været hele syv gange i Pro Bowl, kommer til at tjene mindre end Saints-running back Mark Ingram, der er blevet bedre på kastespillet over de sidste par år og netop har haft sin bedste sæson.
Saints var angiveligt opmærksomme på løn-situationen og ønskede ikke, at give Peterson mere i løn end deres etablerede stjerne, der får 4,5 millioner dollars for den kommende sæson.


Der venter dermed et brag af en kamp i første spillerunde, hvor New Orleans Saints med Adrian Peterson skal møde Minnesota Vikings på udebane i Monday Night Football.


https://twitter.com/l_cadenhead25/status/856836444077400065